De store Havvindmølleparker der allerede er anlagt eller er under udarbejdelse i Nordsøen, har været i forskernes søgelys mht. om de store strømførende kabler, der trækkes fra Havvindmølleanlæggene og indtil land, kan påvirke tobis-larverne, med deres magnetfelt.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no om
»Tobis eller som de kalder dem på norsk »hav-sild«, er en vigtig art i det ellers meget komplekse økosystem i Nordsøen, hvor larverne ofte lever i de områder, hvor der er opsat eller hvor der er planlagt opsætning af vindmølle-parker,« siger postdoc Alessandro Cresci ved det norske Havforskningsinstitut (HI).
Trods denne kraftige udbygning af havvind, mangler man dog fortsat og alligevel information om, hvordan og i hvilket omfang magnetfelter fra søkabler, der forbinder havvindmølleparkerne, påvirker tobislarver eller fiskelarver generelt.
Alessandro Cresci har ledet den norske undersøgelse, som er én af de første af sin slags, der giver både en vigtig og nyttig viden samt information til den videre planlægning og anlæggelse af havvindkraft i vores havområder.
Undersøiske kabler producerer magnetiske felter
Vindmølleparker er forbundet med hinanden og til land via et netværk af undersøiske kabler, der transporterer elektricitet. Med flere vindmølleparker vil der helt automatisk også komme flere sådanne strømførende undersøiske kabler.
Og netop fordi disse strømførende kabler producerer magnetiske felter, er der stor bekymring for, om disse kan skade eller forstyrre havdyrs adfærd, herunder fiskene, i deres meget sårbare og helt tidlige livsstadier.
Selv siger havforskeren fra HI.no, at med denne undersøgelse ønskede man at finde ud af om magnetiske felter, produceret af undersøiske kabler der forbinder vindmølleparker, ville tiltrække eller frastøde tobislarver. Og om det ville påvirke deres symjinga, samt om sådanne effekter kunne have indflydelse på fiskens overlevelse.
Fandt ingen tegn på forstyrrelse
Man har testet larver, ved at udsætte dem for et magnetfelt i en mørk tank. For at tjekke, om man kunne finde beviser for sådanne effekter. Et infrarødt-følsomt kamera fangede derefter larvernes adfærd og konklusionen var ikke til at tage fejl af – Tobis-larverne blev hverken tiltrukket eller frastødt af magnetfeltet. og de ændrer heller ikke svømmeadfærd, forklarer Alessandro Cresci.
Han forklarer her, hvordan de udførte eksperimentet:
»Vi brugte parallelle elektriske spoler til at skabe et magnetfelt i en tank, hvor larven svømmede frit. Intensiteten af magnetfeltet svarede til den, der produceres af undersøiske kabler, der forbinder havvindmølleparker. Forsøget blev udført i mørke, så larverne ikke skulle have andre signaler, at følge uden for magnetfeltet.
Andre arter kan blive påvirket
Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Marine Environmental Research, giver unikke data om sø-kablernes potentielle indvirkning på en vigtig økologisk art i Nordsøen.
»Så selvom de norske havforskere ikke fandt nogen påvirkning af menneskeskabte magnetfelter fra søkabler på tobis, er det muligt, at disse felter kan påvirke andre fiskelarver,« understreger Cresci, da nogle fiskearter i Nordsøen er mere følsomme over for jordens magnetfelt og derfor bruger det til orientering og migration.
»For eksempel har vi i tidligere forskning påvist, at kuller bruger et magnetisk kompas til at orientere sig i havet på larvestadiet. Det er derfor muligt, at disse arter kan blive påvirket af magnetisme fra undervandskablerne,« siger postdoc fra Havforskningsinstituttet.
Forsker i tobis og miljøeffekter
Undersøgelsen er en del af et større HI-projekt, der ser på effekten af havvindmølle-industrien påvirkninger på fisks tidlige livsstadier. Senere i norske projekt vil forskerne studere larverne fra andre nøgle-arter som torsk og kuller for at se, om de er påvirket af søkablernes magnetfelter. Projektet vil samtidig undersøge mulige støjeffekter fra havvindmøller.