I Kalvåg på den norske ø Frøya syd for Ålesund, ligger makrelbådene lige så tæt som makrellen i lasten. Med udsigten til et par dage med dårligt vejr, har fået bådene ind til havnen, hvor de losser den fangede makrel.
Både fra hele det sydlige Norge samt både fra Danmark, ligger i øjeblikket tæt uden for kysten af Sogn og Fjordane for at fange fjordmakrellen, som for øvrigt ikke tidligere er set så langt mod nord langs den norske vestkyst.
Driftsleder på Norway Pelagic Eilif Hammersland, som modtager de mange makrel, fortæller at med en pris på omkring fire kroner kiloet, er der mange fiskere der for tiden tjener rigtige mange penge. ”Vi tager imod godt 2500 tons og på en god dag kan en enkelt kutter godt lande små 15 tons makrel,” siger Eilif Hammersland til NRK og fortsætter ”alene i dag er der meldt 16 både ind.”
Modtagerstationen i Kalvåg fryser makrellen ned hvor de mindste af makrellerne bliver eksporteret til Afrika og resten formentlig ender i Europa. Fiskeriet spås til sikkert at vare et par uger endnu, indtil kvoterne er fisket op og vejret alligevel bliver dårligere.
Kilde: NRK
FiskerForum.com