Knapt et år efter sin tiltræden har den nye norske fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen indført nye krav til vejning af fisk ved fiskemodtagelse. De automatiske vejesystemer ved landingen skal sikre, at fisken er korrekt registreret og man dermed undgår ulovlig handel med fisk.
I en fortsættende kommentar til dette, understreger Norges fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen, at når systemet er på plads, så får vi en langt bedre og en langt mere præcis dokumentation om landingerne end vi har i dag. »Det er ikke mindre end en kæmpe milepæl i reformen af ressource-styringen,« pointerer fiskeriministeren videre.
Skridt mod fiskerikriminalitet
Tidligere har fiskeriministeren præsenteret flere nye foranstaltninger mod fiskekriminalitet, med blandt andet automatiske vægtsystemer, som værende én af de bærende foranstaltninger. Det skal efter ministerens mening nu være slut med at uærlige aktører, kan smyge sig udenom systemet. Derfor skal alle norske fartøjer nu kunne spores og de skal rapportere fangsten samt alle landinger med det automatiske vejesystem.
»Vi må tænke helt nyt, når det drejer sig om fiskerikontrol. Der skal en mere effektiv og langt smartere ressource-styring til, med ny teknologi og nye digitale løsninger for at tage kampen op mod dem, der driver urent spil,« siger den norske fiskeriminister.
Fiskeridirektoratet og det norske justitsråd fremlægger i øjeblikket en høring om forslag til nye krav om automatiske vægte og vejesystemer ved fiskemodtagelsen.
Henter data direkte
Alle fangster, der landes, skal fremover registreres på en landingsseddel. Fiskernes kvoter beregnes og opdateres på baggrund af disse indkomne data. Derfor er det så uhyre vigtigt, at man kan stole på at alle oplysningerne er korrekte. Med de nye forslag vil de »norske salgslag« hente data direkte fra vejningssystemerne. Disse data overføres derefter til Fiskeridirektoratet, som står for kontrollen efterfølgende.
»Dette er et syv mile skridt i forhold til den nuværende situation, hvor fiskemodtaget i dag registrerer fangsten manuelt, uden krav om yderligere dokumentation,« siger Ingebrigtsen.
Forslaget blev taget godt imod
Det norske fiskerikontrol-udvalg, har fremhævet problemet med det nuværende vejesystem i sin rapport om den fremtidige fiskerikontrol. Her fik udvalget’s forslag en god modtagelse og et positivt tilbagesvar, da rapporten var til høring.
Det var også den norske fiskeriministers forventning og Ingebrigtsen vil efterfølgende finde de praktiske løsninger til implementeringen af dette system, i direkte dialog med fiskeribranchen og fiskerne. Således kravene kan blive indført så hurtigt og fleksibelt som overhovedet muligt.