Fiskeskipper Egil Skarbøvik fra fabrikstrawleren Ramoen, udtaler til Fiskebat.no, ”i hele min karriere på over 30 år, har jeg ikke oplevet så ringe en fangst af sej”.
”Det er den ringeste tur overhovedet, og det er det samme overalt, både i Nordsøen og oppe ved Mørekysten samt på Haltenbanken ud for Trøndelag, fortsætter Egil Skarbøvik. ”Alle jeg taler med siger det samme, så vi er mange der er dybt bekymrede for bestanden”.
”Vi havde nogle rigtig gode år i 2002 og 2003 og siden er det bare gået nedad. Det er dramatisk og vi har ingen forklaring”, fortæller den erfarne fiskeskipper. ”vi mangler forskning på området, så vi kan få en forklaring, for blot 7 til 8 år siden var fiskeriet i Nordsøen helt fantastisk, men nu.. ”.
Skipperen fra Ramoen kræver og håber sammen med Fiskebåt Norge at forskerne kan komme med en forklaring.