Norsk forskningssamarbejde kombinerer biologi, teknologi og kunstig intelligens og Danmark bør følge med.
Sidst i juni måned i år kunne man i nyhederne fra det norske Havforskningsinstitut læse en kronik af forskningsdirektør Geir Huse fra Havforskningsinstituttet (HI) og professor for forskning og innovation Toril A. Nagelhus Hernes ved Norges tekniske-naturvidenskabelige universitet (NTNU), hvor de stiller spørgsmålet; »Hvordan forvalter vi bedst fremtidens hav?«
Et spørgsmål der lige nu er omdrejningspunkt for et ambitiøst samarbejde mellem to af Norges førende forskningsinstitutioner – og erfaringerne herfra kan blive en vigtig inspiration for Danmark.
Norge rykker på fremtidens havforskning
Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) og Havforskningsinstituttet (HI) har netop indgået en treårig samarbejdsaftale, der skal bringe forskningen i havets ressourcer op på næste niveau.
Målet er klart: Mere viden, bedre teknologi og smartere løsninger.
»Vi skal være mere effektive, mindske klimaaftrykket og hente mere viden ud af de enorme mængder data, havet allerede leverer os,« udtaler forskningsdirektør Geir Huse fra HI.
Nøgleordene? Automatisering, digitalisering og autonomisering
Samarbejdet fokuserer særligt på udvikling og anvendelse af ny teknologi og kunstig intelligens i havbrug samt overvågning af marine økosystemer og fiskebestande. Det handler ikke kun om forskning – men også om uddannelse. Flere NTNU-studerende vil fremover kunne skrive ph.d. i samarbejde med HI, og dermed blive en del af en ny generation af havforskere med både teknologi og biologi »under huden«.
Sild og forsigtighed – en vigtig historisk lektie
Samarbejdet trækker også på historiske erfaringer. Sildesammenbruddet i 1960’erne står som et klart eksempel på, hvad der kan ske, når forvaltning og forskning halter bagefter virkeligheden i havet. Dengang kollapsede sildestanden, fordi man manglede viden om, hvor meget havet kunne bære.
Derfor lægger det norske projekt stor vægt på forsigtigheds-princippet, at vi skal træffe beslutninger, før det går galt, ikke efter.
Danmark: Tid til at koble biologi og teknologi?
Danmark står over for mange af de samme udfordringer. Øget pres på fiskeriet, klimaforandringer, og behovet for bæredygtig akvakultur kalder på mere viden, bedre overvågning og hurtigere beslutningsprocesser.
Spørgsmålet er derfor, om et lignende samarbejde kunne etableres i Danmark. Eksempelvis mellem DTU Aqua, Aarhus Universitet og relevante ministerier og erhvervsaktører?
Danmark har allerede stærke miljø- og havforskningsmiljøer, men samarbejdet mellem teknologiudvikling og biologisk forståelse halter ofte. Her kunne Norge være forbilledet. Det norske setup bruger alt fra satellitter og undervandsdroner til kunstig intelligens, der i realtid genkender og måler fisk direkte i trawlen, uden at de skal tages op på dækket.
Det er forskning, der ikke blot gavner miljøet, men også skaber nye erhvervsmuligheder.
Et blåt laboratorium med dansk islæt
Forestil dig et dansk forskningsprojekt, hvor undervandsrobotter autonomt kan overvåge Østersøens miljøtilstand, følge torskens gydevandringer eller forudsige iltsvind i fjordene. Det er ikke science fiction, det er en realitet i Norge og praktiseres allerede i dag.
Med de rette investeringer og partnerskaber kan Danmark være med. Og måske er det netop nu, tiden er moden til at gøre den danske havforskning til en teknologisk frontløber, både til gavn for miljø, erhverv og kommende generationer


















