Selvom de norske sæl-jægere også har deres kontroverser med havforskerne, der ikke altid har samme opfattelse af, hvor mange sæler der egentlig findes i de norske områder, så fordoblede man sidste år fangsten af sæler, fra 101 tons forrige år til 200 tons sidste år.
Det gav en værdi-forøgelse dobbelt op, fra tre millioner NOK til seks millioner NOK. Men potentialet er langt større, siger flere norske sæl-jægere, der ikke havde svært med at trække 11.000 sæler ud af bestanden. Tværtimod kunne man efter deres mening sandsynligvis tager langt flere ud.
Sæl-jæger Signe Korneliussen med sæl-fartøjet »Lance«, siger bekræftende i en kommentar til størrelsen af sæl-bestanden, at der er langt flere sæler i år og at man ikke har set så mange dyr i de sidste mindst 30 år på »Vest-isen«. »Så der er ikke en fuldstændig overensstemmelse mellem deres observationer og hvad havforskerne hævder,« siger Signe Korneliussen der fortæller videre, at der har været en stigende efterspørgsel efter blandt andet sæl-olie, som har haft et gevaldigt opsving. Især medicinal-industrien efterspørger dette produkt, til indkapsling af tabletter m.m.
Men trods en stigende sæl-bestand og en efterspørgsel der går samme vej, så har den norske regering reduceret støtten til norsk sæl-jagt fra 2,5 millioner NOK i 2020 til 1,75 millioner NOK i 2021. Og det er efter flere sæl-jægeres mening, alt for tidligt at reducere støtten nu.
I et brev til det norske ministerie for handel og industri
Her påpegede Fiskebåt.no, at støtten på 2,5 millioner NOK sidste år var på et niveau, der gjorde det vanskeligt at få rentabilitet i jagten for tre fiskerfartøjer og der er ikke sket noget i markedet, der giver grund til at tro, at indtjeningen i 2021 skulle blive langt bedre end sidste år, hedder det videre i brevet.
Norsk sæl-jagt har efter jægernes mening afgjort en fremtid og de henviser til det succesfulde arbejde med sæl-olie. En olie der i dag er meget efterspurgt og et vigtigt produkt fra fangsten. Derudover er der en voksende interesse på markedet for sæl-kød og sæl-skind har også en øget efterspørgsel.
Stats-støtte er nødvendig
For selve jagten og ilandbringning af sælerne, er ikke uden risiko, både hvad angår selve fangsten af sælerne, men også omkring produktionen og på det svingende marked for sæl-produkter. Statsstøtten til denne form for jagt har været med til at reducere og mindske disse ricisi, der desuden også har præget og udviklet branchen til hvad den er i dag.
Sæl-branchen har to store udfordringer i den offentlige administration:
- Metodiske fejl i beregningerne for grønlands-sæler på »Vest-isen« betyder, at bestanden forvaltes som svindende og kvoten sættes derfor meget lavt ud fra et forsigtighedsprincip.
- Grønlands-sælen i Barentshavet forvaltes som en ren russisk bestand, og kvoten må fanges i RØS udenfor Russisk territorialfarvand. Men der er der sjældent muligheder for sæl-fangst, pga. manglende is.
Istedet vil organisationen Fiskebåd.no, bede HI.no om ministeriet vil prioriterer sælerne, så kvoten kan bestemmes udfra en talrig bestand. Derudover skal Norge også tillade at den norske kvote af sæler på Øst-isen også tages i Svaldbard-zonen, så disse to faktorer i fremtiden kan øge indtjeningen for sæl-jagtindustrien og den vej rundt reducere behovet for stats-støtte.
»Der er mange spændende sæl-projekter i gang, hvor man regner på hvorledes man kan får en større værdi ud af fangsten. Sæl-kød er eksempelvis rigt på jern, og i betragtning af at jernmangel er et stort sundhedsproblem i mange fattige lande, kan det være noget man måske bør interesse sig langt mere for,« siger sæl-jægeren Signe Korneliussen til slut.