Konceptet med at indlogere levende fanget torsk i et torskehotel har en lys fremtid. Det mener den norske fiskeriminiester Per Sandberg, som var meget imponeret efter at have besøgt et torskehotel i Staven, Norge.
– Det her er fremtiden, og potentialet er enormt, udtalte fiskeriministeren under besøget. Et torskehotel er et sted – typisk et havbrug – hvor levende fanget torsk kan indlogeres, indtil det rette tidspunkt for slagtning og forabejdning er nået. Det betyder væsentligt forbedret kvalitet i et af de første led i produktionskæden. Torsken trives i hotellet I torskehotellet i Staven svømmer der omkring 250 tons torsk. Fem fartøjer leverer levende fisk til hotellet, som drives af Myre Havbruk AS. Omrking 70 procent af torsken overlever selve fangsten, og ifølge Myre Havbruk AS er det yderst sjældent, at de overlevende fisk har skrammer eller sår. Og selv om torsk normalt opholder sig på dybt og mørkt vand, så trives de godt tæt på overfladen i torskehotellet. Norske tal viser, at væksten for fiskeprodukter bliver betydelig i 2018, og at der formentlig vil blive sat rekord. 2017 var således betydeligt bedre end 2016. Kigger man på januar 2018 blev der eksporteret 200.000 tons torsk til den nette sum af 8 milliarder kroner. – Det er ny eksportrekord. Og pilene peger opad i statistikken, hvor det er den helt ferske fisk, der for alvor viser vejen til vækst, påpegede den norske fiskeriminister.