Det er fisker og skipper Allan Aabenhus Nielsen (Due) der fremover skal stå som skipper og reder på det tidligere fartøj fra Klintholm Havn på Møn, der nu fremover skal bære havnekending fra Hals til et fortsat fiskeri i Kattegat og indimellem også i Skagerrak.
Fartøjet ND 19 »Telestar« er i forvejen rigget til fiskeri efter både tobis og jomfruhummer i Kattegat, så her sker der ikke de store ændringer.
Til FiskerForum.dk forklarer Allan, at man lige nu ligger ved C.J. Skibs og Bådebyggeri i Egernsund – lige mellem Nybøl Nor og Flensborg Fjord. Her skal der foretages lidt reparationsarbejde på træ-båden, der i sin tid blev bygget på Rødvig skibs- og baadebyggeri tilbage i 1984.
En traditionel blå kutter, der samlet måler 16,09 meter i længden med en bredde på 4,76 meter. En kutter der inden længe også får monteret sit gaffelflag, så kutteren fremstår så tæt på det originale udseende som overhovedet muligt – noget Allan selv værdsætter ved en rigtig traditionel fiskekutter.
Allan fortæller videre, at det er planen at udruste skibet, der idag er riget til 4 trawl, fra de tre tromler, til en stor enkelt tromle agter, så sidetromlen helt kan fjernes. Omkring værftbesøget regner han med at besøget ved træskibs-værftet i Egernsund formentlig vil tage ca. en til halvanden uge, hvorefter kursen igen bliver sat til de mere hjemmelige farvande omkring Kattegat. Her vil han vente på rationsfiskeriet efter tobis der forventeligt går igang midt i april måned. Dette fiskeri vil fortsætte indtil midt sommer, hvor der rigges til hummerfiskeriet i Kattegat. Med en lille afstikker til jomfruhummerne i Skagerrak, når det byder sig.
Der er endnu ikke taget nogen beslutning om, hvor hummerne skal landes, enten på Læsø, Nordjylland eller til Nordsjælland, men som Allan også selv med lidt nordjysk humor lagt indover, »så kan det selvfølgelig blive prisen der afgør det.«
Den knapt ti meter lange garnbåd A 321 »Henriette Due« er til salg og kan stadig overtages til en fornuftig pris, ved henvendelse til Allan. »Men det er hjerteblod, så det kan ikke betale sig at skambyde den«, siger Allan videre og håber den kan finde en ny ejer, der sætter ligeså stor pris på den fornuftigt indrettet kutter, som Allan selv har gjort.
Men nu ændres den knapt 39 år gammel blå trækutter, fra ND 19 »Telestar« fra Klintholm til en ny »Henriette Due«, der lægges ind under Fiskerisleskabet Hals Aps, som Allan med sine to sønner også har A 357 »Hanne Due«, der fortsat sejles og fiskes af Allans sønner.
Der skal lyder god vind fra FiskerForum til skipper og fartøj samt alt vel fremover.