Nyt norsk studie viser, at fiskere er mere tilbøjelige til at skifte til miljøvenligt udstyr, hvis deres kolleger også gør det.
Hvert år går store mængder fiskeudstyr tabt i havet. Garn og teiner fortsætter med at fange fisk og havdyr, selv efter de er mistet, ofte med dødelig udgang for dyrene. Fænomenet kaldes spøgelsesfiskeri og er en stor kilde til plastikforurening samt ødelæggelse af havmiljøet.
Men nu peger ny forskning fra Norges Arktiske Universitet (UiT) på en mulig løsning: fiskeredskaber lavet af biologisk nedbrydelige materialer, som med tiden opløses og dermed stopper den uønskede fangst.
»Problemet er, at mange fiskere er skeptiske over for det nye udstyr. De frygter lavere fangster og højere udgifter,« siger Huu-Luat Do, ph.d.-studerende og hovedforfatter bag undersøgelsen.
Kendskab – men lav vilje
Undersøgelsen, som bygger på svar fra omkring 900 norske fiskere, viser, at to ud af tre kender til nedbrydeligt udstyr, men kun en ud af fire er villige til at bruge det. Årsagen er blandt andet, at forsøg har vist, at redskaberne hurtigere bliver slidte og mister deres effektivitet.
Alligevel er 74 procent enige i, at det ville være godt for miljøet at skifte udstyret ud. Og én faktor viste sig særlig vigtig:
»Fiskere er langt mere åbne for at skifte redskaber, hvis de oplever, at deres kolleger bakker op om det,« forklarer Huu-Luat Do.
Selvom mange fiskere ikke ønsker nye love eller afgifter, er der bred opbakning til økonomiske incitamenter som tilskud. Og vigtigst af alt – opbakning fra kolleger og større miljøbevidsthed har markant betydning.
»Det tyder på, at oplysning, pilotprojekter og erfaringsdeling mellem fiskere kan være mere effektivt end flere reguleringer alene,« siger Do.
Forskerne bag studiet anbefaler derfor en kombination af:
- Økonomiske tilskud
- Udvikling af mere holdbare og effektive nedbrydelige redskaber
- Styrket samarbejde og deling af erfaring blandt fiskere
Nogle regler findes allerede i Norge, f.eks krav om biologisk nedbrydelig bomuldstråd i teiner til fritidsfiskeri og kongekrabbefangst. Men der er stadig lang vej til udbredt brug, lyder det fra forskerne.
»Jo mere fiskerne oplever miljøgevinsterne og ser, at andre i branchen også deltager, jo større er chancen for, at de selv vil skifte,» afslutter Huu-Luat Do.
