Naturmødets mange aktiviteter og debatter foregår på en lang række forskellige scener og platforme. Kom og oplev et Naturmøde i Hirtshals, der med debatter og Aktiviteter under temaet »Bro eller barriere?« holder fokus på på politik, faglighed og folkelighed.
Naturmødets fem scener og mange stande, i »The Village« skaber en livlig atmosfære med innovative formidlingsaktiviteter.
På Thunderdome torsdag den 23. maj klokken 16.00 til 16.45 er temaet »Et hav i krise«, hvor DM Bio og Tænketanken HAV har samlet nogle debatøre; Esben Sverdrup-Jensen CEO for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Liselotte Hohwy Stokholm direktør for Tænketanken HAV, Alexander Holm er podcastvært »Den dyriske time«, Magnus Heunicke (S) Miljøminister, Tine Gøtzsche journalist ved DR, Karen Timmermann professor ved DTU samt vinbonden og ejer af Frederiksdal Kirsebærvin Harald Krabbe, til en debat omkring menneskenes udnyttelse og påvirkning af vores kystnære havområder. Et hav vi har presset langt ud over dets bæreevne.
I det kystnære havmiljø er én af de største trusler, at der er for mange næringsstoffer, som bl.a. kommer fra dansk landbrug. Men samlet set er der mange forskellige aktiviteter, der presser det kystnære havmiljø og dets økosystemer.
Konsekvenserne for livet i havet er store, og mulighederne for at opretholde et kystnært fiskeri i Danmark bliver dårligere år efter år.
I denne debat vil folketingspolitikere og aktører på og omkring havet diskutere, hvordan vi i Danmark får det kystnære havmiljø på fode igen. Hvilke politiske tiltag er nødvendige for at genoprette hav-naturen, økosystemerne og fiske-bestandene i det kystnære havmiljø for at få et sundt hav fyldt med liv tilbage.
Du kan se alle arrangementer for Naturmødet 2024 her, på alle scener og alle dage.
Glæd dig til en meningsfyldt debat !