Peru er verdens største spiller på markedet for fiskemel og fiskeolie. Men i en rekordlang årrække har det specielle vejrfænomen »el niño« og andre lignende vejrfænomener påvirket fiskeriet markant i det sydamerikanske land.
Nu ser det imidlertid ud til, fiskene er begyndt at vende tilbage til de peruvianske farvande. For første gang nogensinde har en el niño og lignende vejrfænomener varet i sammenlagt fire år, hvilket svarer til otte fiskesæsoner. Kvoterne har i disse sæsoner varieret fra næsten 0 til 2,8 mio. ton fisk mod normalvis 2,5 til 3 mio. ton på en god sæson.
Det ser imidlertid nu ud til, at vejret er ved at slippe taget om fiskefangsten.
Der har været mange spekulationer omkring, hvordan den netop overståede sæson ville blive, men det blev til en kvote på 3,3 mio. ton. »Det er faktisk lidt højere end forventet, fordi biomassen efter sigende skulle have det godt derude igen,« siger Sales Director hos FF Skagen, Thomas Fisker Hansen.
Peru står normalvis for omkring 20 procent af verdens produktion af mel og lidt mindre for olie, og peruvianerne fisker fortsat i stor stil for at komme tilbage til deres vante position på verdensmarkedet. »Som det ser ud i øjeblikket fisker de på fuld tryk derude, for de skal simpelthen fiske en ordentlig kvote for at komme tilbage med industrien. Hvis ikke man har haft aktivitet derude i fire år, så skal der ske noget, så der kommer penge på bøgerne,« forklarer Thomas Fisker Hansen.
Ingen er vilde med store udsving
Peru sætter prisen på verdensmarkedet. Hvor priserne stiger ved en lille mængde fisk, kan den pludselige stigning i mængden af fisk droppe priserne igen på grund af overproduktion. Og netop den slags udsving er der givetvis ingen, der er interesserede i. »Det er jo altid sådan, at hvor man har en korrektion opad, kommer der også en korrektion nedad. Det gør det sværere for alle parter at navigere i. Der må gerne være udsving, de skal bare ikke være så store, som de har været under den her el niño,« siger Thomas Fisker Hansen.
El niño
- El niño betyder »drengebarnet,« men udover navnet er der intet blidt ved fænomenet
- En el niño er en varm strømning af vand, der skubber det kolde, næringsrige vand længere ud i Stillehavet
-
Det fortrængte vand indeholder den biomasse, de pe-
lagiske sk lever af og dermed siger det sig selv, at – skene også forsvinder
- Som regel opstår en el niño hvert 7.R11;8. år og varer omkring et år. Spørgsmålet i dag er, hvorvidt klimafor- andringerne har ændret normalen
- Udover el niñoen har Peru i perioden været ramt af Kelvinbølger, som er en slags lokal el niño i Stilleha- vet, samt la niña, der ligesom el niñoen får skene til at forsvinde. La niña betyder »pigebarnet«.
Kilde: FF Skagen FiskerForum.dk