I en kronik opfordre den norske forskningschef Ingrid Olesen fra Nofima, at man ikke venter længere, men allerede nu kaster sig over udnyttelsen af blåmuslinger og tang, hvis man skal gøre sig håb om en vellykket overgang til den cirkulære bioøkonomi.
I forskningschefens optik er valget ikke så svært, for verdens befolkning øges betragteligt og med det, behovet for endnu flere fødevare. Her finder hun et stort uudnyttet potientiale i havet. Derfor mener hun at muslinger og forskellige tangarter giver de kystnære industrier, oplagte muligheder i udnyttelsen af disse og hvor dygtige iværksættere kan skabe en helt ny produktion til både foderblandinger til fisk og husdyr eller andre industrielle produkter. Den norske forsker fortæller videre, at det samtidig er en holdbar fødevareproduktion der udnytter næringsstoffer fra havet. Noget der kunne blive en yderligere gevinst, hvis disse arter dyrkes i forbindelse med havdambrug med fiskeopdræt, så man opnår en positiv synergieffekt. Men det kræver i følge forskningschefen endnu mere målrettet viden og udvikling. I New Zealand har de allerede en stor genetisk og økonomisk gevinst af muslinger, tilsvarende det som Norge har opnået omkring laksen. Men indtil nu har der ikke været nogen koordinerede og effektive midler til det genetisk arbejde med makroalger og skaldyr i Norge.
