Mødet starter kl. 12.00 og slutter ca. kl. 16.30. Arrangementet er henlagt til kulturhuset ”Kvarterhuset” tæt på Amagerbro Metro.
Årsmødet samler MSC`s kommercielle samarbejdspartnere, hvor de vil blive præsenteret for forskellige indlæg samt få en opdatering af MSC’s retningslinjer og policy udvikling samt dele aktuel information og orientere om fremskridt på det danske marked.
Programmet indeholder velkomst og åbningstale ved tidligere fødevareminister Henrik Høgh og vil derefter indeholde relevante indlæg ved fiskeriansvarlig Helene Tivemark og markedschef Susanna Blomqvist samt virksomhedschef Minna Epps. Til slut vil kampagnekoordinator Karoline Rahbek fortælle om de danske forhandleres engagement i bæredygtige fisk og skaldyr.
MSCs samarbejdspartnere er en vigtig del af arbejdet på at nå MSC’s mål og MSC benytter derfor sidste punkt på dagsordnen til at lytte til de fremmødte, da det er samarbejdspartnerne der er med til fortsat at udvikle og forbedre MSC og måden hvorpå de arbejder.
Oplysninger omkring MSC (Marine Stewardship Council) kan nu ses på den nyoprettet hjemmeside www.msc.org/da.