Helt nøjagtigt var det den 10. februar 2015, at Mr. FURUNO Esbjerg alias Oskar Thesbjergs kunne fejre sit 40 års jubilæum og se tilbage på fire årtiers markant vækst og udvikling for Esbjerg afdelingen.
En udvikling som samtidig også har været kendetegnede for Oskars måde at være og virke på, med et sikkert øje for udviklingstindenserne i markedet og en uovertruffen evne til at skabe en virksomhed, der trods en evigt foranderlig verden, alligevel har formået af efterkomme ønskerne om bedre navigation og kommunikation samt forbedret elektronik til fiskesøgning og topmoderne elektronik til den voksende offshore branche.
Oskars evne til at forstå og forudse tendenserne i markedet, har tydeligt vist sig inden for mobil kommunikation (MobCom), hvor han har været foregangsmand for opbygningen af et nyt og stort forretningsområde, som har vækstet betydeligt og med stor succes.
Startede på lagret med 2 mand
Mandag den 10. februar 1975 startede den unge Oskar Thesbjerg hos FURUNO Esbjerg, hvor der var 2 mand foruden ham selv. Men allerede kort efter ansættelsen, blev Oskar udnævnt til leder for afdelingen. En position han har besiddet lige siden udnævnelsen. En afdeling, som i dag beskæftiger 15 medarbejdere og som ovenikøbet indeholder salgsansvaret af FURUNO produkter i Nordatlanten, Færøerne, Island og Grønland.
Succesen, som FURUNO Esbjerg har opnået gennem de sidste 40 år, er sket med afsæt i et stærkt team af veluddannede, dedikerede og ansvarsfulde medarbejdere, som alle har løftet i flok og arbejdet for succes for virksomheden.
Oskar Thesbjerg fejres med en reception den 27. februar på H.E Bluhmes vej 77 kl. 13-16, hvor alle er meget velkomne.