Aftale om lavere fødevaremoms og fødevarecheck er landet politisk – men pengene, effekten og de sunde valg er stadig uafklarede
Debatten om sunde fødevarer har fyldt massivt i de danske medier, men løsningen på, hvordan danskerne faktisk motiveres til at vælge sundere i supermarkedet, er fortsat uklar. Regeringen har nu indgået aftaler om både fødevarecheck og lavere fødevaremoms – men finansieringen af momsnedsættelsen på omkring seks milliarder kroner er udskudt til senere på året, når regeringens 2035-plan for økonomien fremlægges.
Dermed er den politiske aftale på plads – men regnestykket mangler.
Aftalen om lavere fødevaremoms blev præsenteret onsdag af SVM-regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative og Danmarksdemokraterne. Dagen før blev fødevarechecken på 4,5 milliarder kroner aftalt med SF og Enhedslisten. Kombinationen giver regeringen mulighed for både at levere en kontant check her og nu og et langsigtet løfte om lavere priser – men uden at pege på, hvor pengene konkret skal findes.
Ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) kommer svaret først, når regeringen fremlægger sin økonomiske 2035-plan.
Sunde fødevarer – men hvilke?
Et centralt åbent spørgsmål er fortsat, hvilke varer der konkret skal have lavere moms under kategorien »sunde fødevarer«. Her har flere erhverv – herunder fiskeriet – arbejdet for, at friske fisk og skaldyr bliver omfattet. Det arbejde trækker imidlertid ud, og kriterierne er endnu ikke fastlagt.
Dermed risikerer hele sundhedsargumentet bag momsnedsættelsen at stå på et uklart grundlag: Hvis definitionen af »sund« bliver politisk og administrativt snæver, kan effekten på forbrugernes kostvalg blive begrænset.
Modstanden vokser
Samtidig vokser den faglige og erhvervsøkonomiske modstand. Økonomer og vismænd har advaret om, at differentieret moms er administrativt tungt, dyrt at implementere og usikkert i effekt. Erfaringer fra andre lande viser, at en del af gevinsten kan blive opslugt i systemomkostninger – og at detailleddet i praksis kan justere priser og marginer, så forbrugergevinsten bliver mindre end forudsat.
Kritikere peger også på, at der findes bredere og mere systemisk enkle alternativer til at afbøde de stigende fødevarepriser – eksempelvis et løft af bundfradraget.
- Når man hæver bundfradraget i Danmark, betyder det, at en større del af borgernes indkomst bliver skattefri, hvilket giver alle med skattepligtig indkomst lavere samlet skat og mere udbetalt løn, typisk med størst relativ effekt for lav- og mellemindkomster, deltidsansatte, pensionister og studerende med job, mens personer uden skattepligtig indkomst ikke får direkte gevinst, og højindkomster får samme kronelettelse som andre.
- Ordningen er administrativt enkel, kræver ingen nye systemer og slår automatisk igennem via skattekortet, hvilket gør den væsentligt lettere at gennemføre end differentieret moms, men den koster staten skatteindtægter og er mindre politisk synlig end checks og målrettede momsændringer, selv om den ofte fremhæves som et bredt og robust alternativ til at afbøde stigende leveomkostninger.
Stigende modstand mod nul-moms og differentieret moms på de sunde fødevarervalg
- Læs artiklen mod nul-moms og differentieret moms fra SMVdanmark »Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms«
- Læs artiklen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet »Eksperter: Differentieret moms er en virkelig, virkelig dårlig ide«
- Læs artiklen i Altinget.dk »Overvismand advarer om lavere moms i geopolitisk stormvejr«
- Læs artiklen fra Bloomberg Tax »Danish Fiscal Watchdog Warns Against Plan for Lower VAT on Food« (engelsk)
Kontant hjælp eller strukturel løsning
Dermed står debatten nu mellem to tilgange: Den synlige, målrettede kompensation og den bredere, strukturelle skattelettelse. Fødevarechecken og momsløftet er lette at kommunikere – men sværere at finansiere og administrere. Skattemæssige bundlettelser er enklere – men mindre politisk salgbare som akut hjælp.
Imens fortsætter prispresset i dagligvarebutikkerne, og spørgsmålet om, hvordan man faktisk fremmer sunde valg – ikke bare billigere varer – står stadig ubesvaret. For både forbrugere og producenter, herunder fiskeri og fødevareerhverv, er usikkerheden nu blevet den mest stabile faktor i hele fødevaredebatten.
