Din dåsetun kan være fanget af »mistænkelige« spanske både, der sejler under radaren – det kunne man allerede læse tilbage i oktober måned 2010. Altså for mere end 12 år siden – siden er der åbenbart intet sket, for tun-både ud for Afrikas østkyst, er fortsat under mistanke for, at fiske med sporingssystemet AIS´en slukket. To spanske fiskerbåde er i år blevet idømt bøder for lignende forseelser.
Det skriver Danwatch.dk
»Slukkede AIS-signal indikerer, at de spanske fartøjer har haft noget at skjule,« udtaler eksperter.
I april måned 2018, et stykke ud for Afrikas østkyst, nærmere bestemt i det vestlige Indiske Ocean, sejler en spansk tun-båd med kurs mod Somalias farvand. Præcist klokken 02.24 slukker båden pludseligt for sit AIS signal og først 22 dage senere dukker selvsamme skib op igen, denne gang med kurs tilbage til Havnen Victoria på Seychellerne.
Det skriver Danwatch omkring tun-båden »Jai Alai«, der sejler for den spanske tun-kompagni Echebastar. Dåsetun herfra lander i en række danske detail-kæder, som Superbrugsen, Irma, Rema 1000 og Menu.
De seks tun-både fra Echebastars, slukker fortsat deres AIS-signal under fiskeri. Det viser data, som Danwatch.dk har hentet hos Global Fishing Watch, der har opgjort, at flåden af Echebastars-både samlet set har fisket med AIS´en slukket i mere end 2.600 dage over de seneste 5 år – alene for trawleren »Jai Alai« drejer det som 554 dage ialt, skriver Danwatch.dk videre.
Det kan efter internationale eksperters udsagn betyde et alvorligt brud på både de europæiske, men også på de internationale EMO-regler for fiskeri, der netop foreskriver at AIS-signalet skal være tændt til enhver tid.
På den baggrund er mistanken om ulovligheder vakt hos forskeren i fiskeriet i Det Indiske Ocean ved University of Western Australia, Dirk Zeller, der mener at den spanske flåde er én af de værste til at overholde reglerne om tændt AIS under fiskeri og han mistænker dem for aktivt at bryde reglerne herfor – hvilket han mener de bør dømmes for.
Selv skriver Echebastar og Princes Tuna Maritius, som forarbejder tunen, at man overholder reglerne og henviser til at det både ifølge EU og EMO reglerne er lovligt, at slukke for AIS´en, hvis det sker for at beskytte besætningen mod eventuelt pirateri. Dette fastholdes op igennem de forskellige led, fra rederiet der fanger fisken til grossister og aftagere til detail-leddet i Danmark.
Men det klinger hult ifølge Dirk Zeller, for der har ingen succesfulde piratangreb været siden 2017. Den sidste kapring af én af Echebastars-både er sket for mere end 13 år siden.
Pirat-truslen ud for Afrikas østkyst er faldet drastisk de seneste år – om det skyldes de slukkede AIS-signaler eller andre sikkerhedsforanstaltninger de seneste år, skal være usagt, men shippingindustrien har for nyligt besluttet at nedjustere deres risikovurdering af det Indiske Ocean, så det ikke længere betegnes som et »højrisiko-område«.