Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om at skabe flere vådområder i 2016. Aftalen er en forlængelse af en tidligere aftale om vådområdeetablering i perioden 2010 til 2015.
Alene i 2015 blev der givet tilskud for godt 250 mio. kroner til nye vådområder som vil skabe ca. 2.100 hektar ny natur og reducere udledningen af kvælstof med 240 ton og udledning af fosfor med 1,9 ton årligt.
Med den nye aftale fortsætter det gode samarbejde mellem stat og kommuner, og der skabes endnu flere nye naturområder, der samtidig sikrer en tilbageholdelse af kvælstof og fosfor samt en reduktion af C02 ækvivalenter.
Udledning af skadelige næringsstoffer nedsættes
Dermed nedsættes udledning af skadelige næringsstoffer til de danske søer, fjorde og indre farvande. Fisk, dyr og planter i fjordene vil dermed få det bedre. Indsatsen er også en del af opfyldelsen af EU’s vandrammedirektiv.
»Der har været et velfungerende samarbejde mellem staten og kommunerne om at skabe nye vådområder, og nu forlænger vi vådområdeaftalen i 2016. Indsatsen er en stor gevinst for vandmiljøet, som vil blive sparet for mange tons kvælstof, og samtidig får vi skabt ny natur,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Formand for Teknik og Miljøudvalget i KL, Jørn Pedersen siger: »Vi er glade for vådområdeaftalen, nu kan kommunerne fortsætte arbejdet med vådområderne. Med den nye aftale kan vi indtil videre holde kontinuitet i projekterne, det har vi set er vigtigt for samarbejdet med landmændene om at finde egnede arealer. Men det er afgørende, at aftalen forlænges også efter 2016, da der typisk går flere år fra projektidé til det færdige projekt,« siger Jørn Pedersen.
»I aftalen er det præciseret, at der snarest skal ske en afklaring af, hvordan rammevilkårene for indsatsen kan forbedres. KL vil her især pege på to forhold. Indsatsen bør integreres med klimatilpasning, så oversvømmelser fra vandløb søges placeret, hvor de økonomiske og samfundsmæssige interesser og konsekvenser er mindst. Indsatsen bør understøttes ved på at der på frivilligt basis også kan købes landbrugsbygninger, der ligger på de å-nære arealer der skal omdannes til vådområder,« slutter Jørn Pedersen.
Millionbeløb afsat til nye vådområder
I alt er der for 2016 afsat 152,9 mio. kroner til nye vådområder. Den største del af indsatsen vedrører nye kvælstofvådområder, som skal placeres så tæt på fjordene som muligt. En mindre del af indsatsen vedrører fosforvådområder, i alt 14 mio. kroner, som skal placeres opstrøms søer, som i dag er belastet af fosfor.
Frivillig indsats
Indsatsen bygger på frivillig medvirken fra lodsejere, som modtager kompensation for tab ved at lægge arealer til. Den tidligere indsats har ført til, at der er meddelt tilsagn til etablering af 82 vådområder for ca. 820 mio. kroner. Vådområderne dækker et samlet areal på ca. 5.700 hektar, hvilket svarer til mere end arealet af Danmarks største sø, Arresø. Det er denne indsats, som nu forlænges.
De nye midler vurderes at kunne skabe vådområder på ca. 1.200 hektar, og vil tilbageholde ca. 100 tons kvælstof hvert år. EU medfinansierer indsatsen med op til 100 procent.
Et af de senest gennemførte projekter er Bundsø på Nordals. Her er en tidligere sø, som har været drænet og opdyrket gennem mange år, nu kommet tilbage i landskabet. Dermed er der skabt en 150 ha stor sø, som årligt fjerner 17 tons kvælstof, som ellers ville blive tilført Lillebælt.
Vådområder etableres ved at landbrugsarealer tages permanent ud af drift samtidig med, at man afbryder dræn og grøfter i området. Dermed vil den naturlige hydrologi genskabe et vådområde, og en række naturlige processer sørger for, at kvælstof i vandet omdannes til frit kvælstof, som luften helt naturligt indeholder i forvejen. Mange nye vådområder bliver hurtigt indtaget af fugle, og på sigt kan de udvikle sig til værdifuld natur.