Efter den voldsomme kollision mellem trawleren Vidar B 462 fra Belgium og det Maltesiske fragtskib Golden Trader, er der observeret olieudslip, så miljøskibet “Gunnar Thorson” er sendt afsted for at samle olien op. To hjemmeværns kuttere deltager i opsamlings arbejdet
Kollisionen udløste en større udrykning, da der var forlydende om udstrømmende dieselolie samt personskade.
Heldigvis var personskaden begrænset til overfladiske skrammer og har vist sig ikke at være livstruende. Ingen andre på den belgiske trawlers 6 mands store besætning havde lidt overlast. Ligeledes var der heller ingen meldinger om personskader hos det maltesiske skibs besætning, som bestod af 22 søfolk.
En helikopter samt redningsbådene og andre fiskekuttere var på ulykkesstedet igår lørdag, pga. kollisionen, som skete i klart vejr, mellem de to skibe ud for Thyborøn.
Skibene var ude i internationalt farvand, da det skete, og på grund af nye søulykes regler på området, er det op til de to skibes respektive myndigheder at få klarlagt forløbet. Trawleren er hjemmehørende Belgien og fragtskibet er under Maltesisk flag.
Vidar B 462 ligger ved kaj i Thyborøn, og ved påsejlingen er hele stævnen trykket ind og er samtidig oversprøjtet med olie. Sammenstødet er sket med en rimelig fart og på havnen i Thyborøn, undre man sig og glæder sig samtidig over at uheldet ikke kostede menneskeliv.
Årsagen til kollisionen er ikke klarlagt.
fotograf på stedet: Birger Josephsen, Lemvig