En rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, om bundtrawls påvirkning af havbundens dyreliv, har mødt skarp kritik fra flere forskere, som mener, at rapporten indeholder alvorlige fejl.
Nu har regeringen besluttet, at rapporten ikke vil blive brugt i de kommende forhandlinger om nye regler for erhvervsfiskeri.
»Jeg har valgt ikke at inddrage rapporten fra Aarhus Universitet på grund af den faglige uenighed om dens konklusioner,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig udtalelse til Ritzau.
Flere forskere peger på, at rapporten har væsentlige fejl, og at nogle af dens konklusioner er utroværdige, men trods dette, afviser én af rapportens forfattere, kritikken.