Vedr. straksregulering nr. 17 – Midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2422
I perioden fra og med lørdag den 27. april 2024 til og med fredag den 17. maj 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
Område prøve nr. RTCDNK2422
1) 57° 47,8 N 010° 20,6 Ø
2) 57° 47,8 N 010° 27,6 Ø
3) 57° 45,2 N 010° 27,6 Ø
4) 57° 45,2 N 010° 20,6 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej (se realtidslukningen her) overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr.
783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 27. april 2024 og er gældende til og med den 17. maj 2024.