Det er Kulturminister Mette Bock (LA), der på grund af de forestående medieforhandlinger i denne uge, ikke kommer til VM i bold. Istedet sender Regeringen fiskeriminister Eva Kjer Hansen.
Mette Bock (LA) skriver på sin facebook profil: Min krop kan kun være ét sted af gangen. Medieforhandlingerne er i fuld gang, og der er er stykke vej endnu. Jeg har derfor tilrettelagt et intensivt forhandlingsforløb i den kommende uge. Det betyder, at jeg desværre ikke, som ellers planlagt, kan tage til Rusland og overvære Danmarks kamp mod Frankrig på tirsdag.
Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen vil erstatte mig som regeringens officielle repræsentant.
Jeg hepper på, at Danmark sikrer sig fortsat deltagelse i VM og vil i givet fald gøre, hvad jeg kan for at overvære en senere kamp!
Det har nærmest afstedkommet en mindre mediestorm, at Mette Bock (LA) overhovedet skulle afsted til VM i bold, for flere mente ikke regeringen skulle sende en repræsentant, pga. de verserende sager mellem EU og Rusland.
Selv i regeringens egne rækker, har der været kritiske ryster fremme om deltagelsen, og at man istedet skulle melde afbud, som blandt andet ordførene fra Venstre og Konservative har været ude med. Frygten er at ministeren ufrivilligt bliver en brik i Putin´s medieforherligelse af Rusland
Kilde: EB.dk og TV2.dk FiskerForum.dk