Selv om fiskerne som erhvervsgruppe, kun udgør èn procent af verdens arbejdere, så står de for mere end syv procent af alle arbejdsulykker.
Mange af disse arbejdsulykker kan føres tilbage til dårlig vedligeholdelse. Ulykker som havari, forlis eller brand kunne med, en planlagt vedligeholdelsesplan, helt være undgået og i den sidste ende have sparet liv.
Sagens alvor går først rigtigt op for èn når man ser tallene fra Frankrig, som viser at ud af 5074 ulykker om bord på fiskefartøjer, over en ti-årig periode fra 1996 til 2005, skete 21 procent af ulykkerne i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde om bord på fartøjer i drift.
Men selv om et motorhavari ikke i sig selv er livstruende, kan det være starten på en række hændelser, som i yderste konsekvens kan betyde tab af menneskeliv.
I en tilsvarende Engelsk undersøgelse af 7460 fiskefartøjer i 1999, viste at ud af 370 ulykker kunne de 63 procent af ulykkerne føres tilbage til uheld i forbindelse med udbedring af skader på fartøjernes maskineri og at disse fejl og mangler på maskineriet ofte skyldes manglende eller ringe vedligeholdelse.
Risikoen for at miste livet under udførelsen af sit job, er beregnet 25 gange større i fiskerierhvervet end for eksempelvis for en offshore arbejder, og gør derved fiskeriet til en topscorer på listen over farligste job overhovedet.
OSHA (Det Europæiske Arbejdsmiljøorgan), har udfærdiget en rapport om ulykker om bord i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder på fiskefartøjer i drift.
Rapporten peger på forskellige årsager til hvorfor ulykkerne sker og hvad der kan gøres for at forhindre dem. Der peges specielt på aldrende fartøjer og gammelt udstyr, som værende en væsentlig grund til de fleste ulykker, desto ældre fartøjet og udstyret er, desto større er risikoen for uheld og ulykker som i værste fald kan føre til dødsfald.
Kilde: OSHA (Det Europæiske Arbejdsmiljøorgan)
FiskerForum.com