EU står i skyggen af kyststaternes aftaler – og fiskerne betaler prisen. Ny aftale mellem Storbritannien, Norge, Færøerne og Island efterlader EU uden for forhandlingsbordet. Det presser EU-kvoterne ned og skaber stor usikkerhed for fiskere i Danmark, Frankrig og resten af EU.
Den nordatlantiske makrel er igen blevet centrum for en fastlåst konflikt mellem de lande, der fisker på den samme bestand i det nordøstlige Atlanterhav.
Og konsekvenserne begynder nu at kunne mærkes helt ude på dækket – fra de store pelagiske fartøjer til de mindre kystflåder. For mens makrelen vandrer på tværs af havområder og økonomiske zoner, er landene langt fra enige om, hvordan bestanden skal forvaltes.
Fireparts-aftale uden EU
De seneste forhandlinger endte med, at Storbritannien, Norge, Færøerne og Island den 15. december 2025 indgik en aftale om fiskerimuligheder og en samlet tilladt fangstmængde (TAC) – uden at EU blev en del af aftalen.
Det er netop den type udvikling, som EU længe har advaret imod: Når flere af de centrale kyststater finder sammen i egne aftaler, risikerer EU at stå isoleret, samtidig med at EU’s fiskere må leve med lavere kvoter og større usikkerhed.
Frankrig slår alarm – hele sektoren står sammen
I Frankrig har situationen nu udløst en usædvanlig kraftig reaktion.
Det Nationale Udvalg for Havfiskeri og Marine Opdræt (CNPMEM) advarer sammen med en lang række centrale organisationer, herunder:
- France Filière Pêche
- Coopération Maritime – Den Nationale Sammenslutning af Producentorganisationer
- producentorganisationen for kystnært fiskeri (FEDOPA)
- fiskerirederiernes organisation, grossisterne (mareyeurs)
- fiskehandlernes organisation og flere regionale fiskeriudvalg
om en kritisk situation for makrelbestanden.
Organisationerne kræver en fast og tydelig reaktion fra EU, fordi de frygter, at EU ender med at stå alene med ansvaret for at »redde bestanden«, mens andre lande fortsætter med at fiske på et højere niveau.
CNPMEM’s formand Olivier Le Nézet udtrykker det skarpt: »Makrellen er ved at blive symbolet på et fiskeri i to hastigheder: dem, der respekterer reglerne – og dem, der plyndrer uden at stå til ansvar.«
Kvoterne falder – men åbenbart ikke for alle
Ifølge fireparts-aftalen fastlægges den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for makrel i 2026 til omkring 299.010 tons.
Det ligger markant over det niveau, som forskerne fra ICES anbefaler som bæredygtigt for bestanden. Samtidig har EU på sin side lagt sig tættere op ad den videnskabelige rådgivning – og det betyder i praksis, at EU’s kvoter presses ned, mens andre lande i Nordatlanten fortsætter på et højere fangstniveau.
Resultatet bliver en situation, som fiskerisektoren i Frankrig kalder både uretfærdig og ikke bæredygtig.
To parallelle »regelsæt« for den samme makrel
Makrelkonflikten har i flere år udviklet sig til et grundlæggende problem: Der findes i praksis to parallelle forvaltningsregimer for den samme bestand.
- EU følger i højere grad de videnskabelige anbefalinger
- flere kyststater fastsætter egne kvoter, som samlet set ligger højere end anbefalet
Det er netop denne splittelse, der gør det svært at få en samlet, bindende aftale – og som betyder, at EU reelt står svagere ved forhandlingsbordet.
Danmark og EU står i konfliktens krydsfelt
For danske fiskere er situationen langt fra bare et fransk problem.
Danmark er en markant aktør i det pelagiske fiskeri, men Danmark forhandler ikke alene – vi forhandler gennem EU.
Når Storbritannien, Norge, Færøerne og Island indgår aftaler uden EU, risikerer EU-landene at stå tilbage med:
- usikkerhed om fremtidige kvoter
- lavere fangstmuligheder
- sværere planlægning af fiskeri, investeringer og bemanding
Kort sagt: Den politiske konflikt skaber direkte økonomisk uro i erhvervet.
Fiskerne mærker konsekvensen først
Mens forhandlingerne fortsætter, er det fiskerne og hele værdikæden, der mærker konsekvenserne først.
Det gælder ikke kun fangstleddet, men også:
- havne og landingspladser
- grossister og forarbejdning
- eksport og logistik
- lokale arbejdspladser i kystområder
Frankrigs fiskerisektor advarer direkte om, at hvis EU ikke reagerer politisk, vil EU-fiskere fortsat komme til at bære en uforholdsmæssig stor del af byrden ved at beskytte bestanden – mens andre lande fortsætter med at fiske mere.
Derfor er makrelkrisen så alvorlig
Makrel er ikke bare en vigtig art biologisk – den er også en nøgleart økonomisk i store dele af Nordatlanten.
Når der ikke er en samlet aftale, betyder det:
- at kvoter kan falde pludseligt
- at fiskeriet bliver mere risikabelt
- at nogle lande kan »vinde« kortsigtet ved højere kvoter
men at alle risikerer at tabe på længere sigt, hvis bestanden svækkes
Kort sagt
- Der findes ingen samlet, bindende makrelaftale, som inkluderer både EU og alle kyststater.
- EU står uden for den seneste aftale mellem Storbritannien, Norge, Færøerne og Island.
- Det presser EU’s kvoter ned og skaber usikkerhed for fiskere – også i Danmark.
Frankrigs fiskerisektor står samlet og kræver, at EU reagerer mere fast og politisk.
Som Olivier Le Nézet formulerer det: »Denne situation er hverken retfærdig eller bæredygtig.«
