Det sker ikke hverdag, at man i et tobis-slæb får en haj på 238 kg med op. Men prismæssigt var det en god forretning for Hvide Sande trawleren RI »Kirsten Fjord«, for kiloprisen var noget højere, end hvad man normalt henter i industrifiskeriet.
Auktionsprisen løb op i knapt 10.000 kr. og gav en kilopris på 41,30. Hvilket svarer til at man næsten skal fange fem til seks tons tobis for at nå samme afregnings-pris.
Hvide Sande Fiskeauktion oplyser at køberen af den kvart tons tunge haj, var en delikatesseforretning fra Belgien.
Læs også artiklen i FiskerForum.dk om »ND 58 »Moonlight’s fangst af en 300 kilo Rævehaj«