Norge: Det går forrygende med makrelfiskeriet i Norge
I sidste uge startede makrelfiskeriet fantastisk ud, men fladede lidt ud sidst på ugen pga. dårligt vejr.
ANNONCER
I sidste uge startede makrelfiskeriet fantastisk ud, men fladede lidt ud sidst på ugen pga. dårligt vejr.
Denne orientering er fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg MOF og nedenfor er udvalgt dét som udelukkende omhandler fiskeriet.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut i sine nyheder, at man ved fodringen af opdrætsfisk i havbure, nu kan mindske det kolosale spild af foder, som normalt finder sted når fiskene i disse bure fodres.
Islands fiskeriminister Svandís Svavarsdóttir svarede i sidste uge på et parlamentariske spørgsmål, om makrelfiskeriet på tværs af det nordøstlige Atlanterhav, der i de senere år langt har overskredet ICES’ anbefalinger for en kvotestørrelse for dette område – hvilket er en alvorlig situation, der truer bestandens stabilitet og fortsatte vækst.
Det har længe været kendt, at undersøiske kabler producerer magnetiske felter og særligt havvindmølle-parker, der er tæt forbundet med et net af søkabler der føres indtil land, og via en transformatorstation sender strømmen videre ud til slutbrugerne, har en indvirkning på fisk og larver.
Nu vil også den norske fiskeriorganisation sætte hælene i og bremse hårdt op, inden man aftaler videre. Tidligere har man aftalt, at der åbnes op for vindkraft i områderne Utsira Nord, ud for Haugesund og den sydlige del af Nordsøen. (havområdet mellem Norge og Danmark.)
Det norske havforskningsinstitut har anbefalet en torskekvote i Barentshavet på 566.784 tons for 2023 – det svarer til en reduktion på 20 procent i forhold til 2022 og er den laveste kvoteanbefaling set siden 2009.
I slutningen af juli sidste år blev dette metal »fiske-øje« på 1.256 tons, med en højde på 14,55 meter, kaldet »Salmon Eye«, bugseret på en undervandspram til Hardangerfjorden i Norge.
På værftet i Hvide Sande, følger man nøje med i skrogopbygningen i Polen på værftet Finomar, til det nye norske undervisningsskib »Skulebas«, der er bestilt til den maritime skole i den norske by Måløy sydvest for Ålesund.
Det har Havforskningsinstituttet i Norge undersøgt lidt nærmere og nået frem til, at det foregår på vidt forskellige måder, alt afhængigt hvilke arter vi taler om. Nogle bobler i bølgerne, andre lægger sig på bunden og andre igen kan »slukke« den ene halvdel af hjernen, når de hviler.
By continuing to use this website, you consent to the use of cookies in accordance with our Cookie Policy.
Accept