ANNONCER
Hvad skal vi spise i fremtiden – mere grønt, mindre kød eller måske kød dyrket i laboratorier? Når Klimafolkemødet løber af stablen fra 27. til 29. august 2026, får mad og fødevarer en central plads i programmet. Mere end 400 arrangementer fordelt på 21 scener sætter samtidig klima, energi, landbrug, forbrug og sikkerhed til debat.
Fiskeafgiftsfonden har åbnet for ansøgninger til 2027, hvor omkring 13-14 millioner kroner forventes fordelt til projekter, der kan styrke og udvikle dansk fiskeri. Uddannelse får den største øremærkede pulje, men der er også penge til blandt andet rådgivning, selektive fiskerier, viden om fiskebestande og fiskeriets samspil med havmiljøet. Ansøgningsfristen er 1. september 2026.
Straksregulering nr. 6, 2026 – om forbud af erhvervsmæssig fiskeri af stenbider
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har som den første flåde i Europa genneført 100 % digital overvågning af deres fiskeri. Nu forlanger fiskerne, at myndighederne indfrir deres del af aftalen: Det digitale overvågningsnetværk skal afløse det bureaukratiske kontrolapparat og geare fiskeriforvaltningen til fremtiden.
Nye norske forskningsresultater peger på, at mindre kvælstof ikke kun kan gavne fjorde og kystvande, men også forbedre vandkvaliteten i søer. I Danmark er kvælstof allerede et af de mest omstridte miljøspørgsmål. For fiskeriet er spørgsmålet afgørende, fordi for meget næring kan føre til algevækst, iltsvind og dårligere levevilkår for fisk og bunddyr. Men kilderne er langt fra lige store – og samtidig kan det lokale billede afvige markant fra landsgennemsnittet.
Først var risikoen så alvorlig, at hesterejefiskerne ved Rømø, Mandø og Lister Dyb måtte blive ved kaj. Nu ophæves forbuddet, selv om gamle miner og ammunition fortsat kan ligge på havbunden. Fra 15. august må fiskerne igen sejle ud – på eget ansvar – og får de en mine i redskaberne, skal de smide den tilbage, markere positionen og melde fundet.
Danskerne bruger mindre af husholdningsbudgettet på selve maden end på både transport og fritid, samtidig med at politikere kræver mere økologi, grønnere landbrug og bæredygtigt fiskeri. Det paradoks bør få os til at overveje, om momsen skal bruges langt mere målrettet: Gør de fødevarer, vi ønsker mere af, markant billigere – og lad efterspørgslen trække produktionen i den grønne retning.
Efter næsten tre måneders tvungen stilstand har hesterejefiskerne ved Vadehavet fået nok. En gammel minebekendtgørelse har siden slutningen af maj holdt fiskeriet væk fra et område, hvor der ifølge fiskerne er fisket uden alvorlige hændelser gennem 58 år. Nu har de meddelt Beredskabsstyrelsen og ministeren, at fiskeriet genoptages den 25. august.
EU vil gøre Europa mindre afhængig af importeret protein og styrke fødevaresikkerheden. Men i Kommissionens nye proteinplan er en af Europas egne oplagte proteinkilder stort set skrevet ud af ligningen: fisk og skaldyr fra både det vilde fiskeri og akvakulturen. Det bør ændres. Skal EU have en troværdig strategi for europæisk protein, må den selvfølgelig også omfatte det sunde protein, vi allerede producerer i Europas egne farvande og akvakulturanlæg.
En af verdens største hajarter er skyllet død ind ved Ålbæk. Onsdag skal forskere undersøge den sjældne brugde på Nordsøen Oceanarium for at finde ud af, hvad den døde af, og hvad den havde spist. Fundet føjer sig til en række opsigtsvækkende observationer af store havdyr i danske farvande – men forskerne advarer mod at konkludere, at der nødvendigvis er blevet flere. Til gengæld er der klare tegn på, at et varmere Nordsøen flytter rundt på både plankton, fisk og deres naturlige følgere.
