Landbrugets kvælstof er ikke hovedsynder – det er tid til at rette blikket mod fosfor, gammel forurening, kemikalier og kompleksiteten i økosystemet, hvis vi virkelig vil redde vores fjorde og kystvand.
Det er også på tide at stille de rigtige spørgsmål om, hvilke former for kvælstof – nitrat fra landbruget eller organisk kvælstof fra rensningsanlæggene – der er mest aktive i iltsvinds-problematikken, men også at tage Tænketanken Hav offentliggjorte analyse af den kemiske forurening af det danske havmiljø og DR 1 artikel »Havet er forurenet med langt flere kemikalier, end Miljøministerie har fortalt« – Begge analyser af et kemikaliefyldt dansk havmiljø man bør tage alvorligt, hvis vi vil forstå kompleksiteten i havets elendige tilstand.
På den baggrund virker det nærmest besynderligt, at Aarhus Universitet i samarbejde med flere hundrede lokationer landet over, arrangerer en foredragsrække om »Havets kollaps og vejen tilbage« med Stiig Markager (professor i marin økologi ved Aarhus Universitet), næsten udelukkende kigger på landbrugets kvælstofudledninger. En foredragsserie der er støttet af Carlsbergfondet sammen med bl.a. Steno Museet, en del af Science Museerne ved Aarhus Universitet.
Det centrale arrangørsted er altså Aarhus Universitet (Offentlige foredrag i Naturvidenskab), mens de enkelte visninger foregår via samarbejdspartnere som biblioteker og kulturhuse.
Flere undre sig over, at vi i Danmark fortsat låser os fast i den gamle forestilling om, at hovedsynderen for havmiljøets elendige tilstand udelukkende skal tilskrives landbrugets kvælstofudledning. Det er ikke blot en meget ensidig tilgang – det er også en farlig vej at gå. For når vi reducerer en kompleks økologisk problematik til ét enkelt parameter, risikerer vi at overse de øvrige og måske mere afgørende faktorer: de historiske fosforudledninger fra rensningsanlæg, organisk kvælstof fra byernes spildevand, kemiske stoffer i vandmiljøet samt indvirkningen af klimaforandringer, invasive arter og ændrede strømforhold. At fastholde landbruget som syndebuk kan give en bekvem politisk forklaring, men det bringer os ikke tættere på en reel løsning. Tværtimod kan det forhindre et helhedsblik på årsagerne til iltsvind og artsforarmelse i de danske fjorde og kystområder – og dermed udsætte det nødvendige opgør med fortidens kemikalie- og fosforbelastning, som stadig præger havmiljøet i dag.
Læs her et kort resume af Stiig Markagers foredrag
Her fortæller han i foredraget »Havets kollaps og vejen tilbage«, at havet omkring Danmark 2025 er i alvorlig krise. Flere fiskearter som rødspætter, skrubber og torsk er forsvundet eller så nedfiskede, at fiskeri er forbudt, og økosystemerne i fjorde er brudt sammen, bl.a. fordi ålegræsenge er erstattet af mudderbund.
Årsagen er, at havet i over 100 år er blevet belastet med næringsstoffer – først fra både byernes spildevand og landbruget, men i dag primært fra landbrugets kvælstofudledninger. Danmark er blandt verdens mest opdyrkede lande, hvor naturen er stærkt reduceret til fordel for husdyrproduktion.
I 2024 blev der indgået en grøn trepartsaftale, der for første gang i tusinder af år lægger op til at standse udvidelsen af landbrugsarealet, rulle udviklingen tilbage og give naturen mere plads. Aftalen ses som et historisk vendepunkt, på linje med Grundloven og de folkelige bevægelser i 1800-tallet.
Foredraget belyser havets tilstand, de seneste 100 års udvikling, hvordan næringsstoffer påvirker naturen, samt den historiske baggrund med inspiration fra bl.a. Grundtvig og Blicher.
Stil de rigtige spørgsmål
Så hvis du kommer til foredraget »Havets kollaps og vejen tilbage« bør man stille Professor Stiig Markager følgende spørgsmål:
- Historisk fosforbelastning vs. kvælstoffokus: »Professor Markager, hvordan kan du fastholde kvælstof som den primære årsag til iltsvind, når historiske data viser, at fosfor og organisk kvælstof fra byernes spildevand – ikke nitrat fra landbruget – i 1970’erne og 1980’erne skabte de lave N:P-ratioer, der drev algeopblomstringerne og iltsvindet i de danske fjorde?«
- Nitrat vs. organisk kvælstof: »Professor Markager, du fremhæver ofte landbrugets nitrat som hovedårsagen til iltsvind. Men nitrat fra landbruget og organisk kvælstof fra rensningsanlæggene har vidt forskellig biologisk effekt i havmiljøet – hvor organisk kvælstof direkte kan forbruge ilt ved nedbrydning. Hvordan kan du forsvare at placere hovedskylden på landbruget, når byernes spildevand udleder langt mere reaktivt og ilt-krævende kvælstof?«
- Justus von Liebigs minimumslov: »Professor Markager, du syntes ofte at benytte Liebigs minimumslov fra 1855 for at forklare kvælstofbegrænsning. Men den gælder kun under kontrollerede laboratorieforhold – ikke i åbne økosystemer som fjorde, hvor fosfor, lys, temperatur og fødekæder spiller afgørende roller. Hvordan kan du forsvare at bruge en 170 år gammel og forældet laboratorielov, som fundament for nutidig havmiljøpolitik?«
- Landbrugspakken og økosystemets kompleksitet: »Professor Markager, kan du fremlægge dokumentation, der viser, at Landbrugspakken har haft en større og mere direkte effekt på fiskebestandene i de danske fjorde end klimaændringer, invasive arter, sæl- og skarvbestande samt de historiske spildevandsudledninger? Hvis ikke, hvordan kan du så fastholde Landbrugspakken som den afgørende forklaring?«
- Fokus på kvælstof frem for helhedsblik: »Professor Markager, givet at analyser fra Tænketanken Hav og nyere forskning peger på, at fosfor, gammel forurening og vejrlig ofte udløser de største algeopblomstringer, hvordan kan du videnskabeligt forsvare et fortsat ensidigt fokus på landbrugets kvælstof og samtidig nedtone de veldokumenterede bidrag fra spildevand og fosfor, som stadig er aktive i økosystemet?«
Disse spørgsmål er sendt til professor Stiig Markager, men han er endnu ikke vendt tilbage med et svar.
Med disse spørgsmål til foredragsholderen, vil foredraget »Havets kollaps og vejen tilbage« med Stiig Markager (professor i marin økologi ved Aarhus Universitet) få skabt en større diskussion samt en forhåbentligt også en mere åben debat omkring årsagerne til tilstanden i vores havmiljø.
Læs mere om Stiig Markagers forskning
Forelæser Stiig Markager har bidraget med den populær-videnskabelige artikel med titlen »Gødning fra landbrug gør særligt ondt på dansk havmiljø« fra september 2025. Artiklen er fra tidsskriftet ‘Aktuel Naturvidenskab’ som løbende udgiver populærvidenskabelige artikler med emner som knytter sig til nogle Offentlige foredrag i Naturvidenskab.
Analyse og argumenter mod indholdet i Stiig Markagers foredrag
Historisk har der altid været delte meninger om Landbrugets skyld i netop iltsvindet i de danske farvande. Den største årsag til netop denne fejlagtige antagelse skal findes tilbage for mere end 45 år siden.
I 1980’erne blev der observeret områder med alvorligt iltsvind i Øresund, særligt nord for Gilleleje. Her blev jomfruhummere ofte fundet døde, da de var for langsomme til at redde sig væk – i modsætning til fisk, der kunne svømme væk. (læs herPoul Vejby-Sørensens indlæg »En sejlivet »tanketorsk« i det danske vandmiljø: »kvælstofbegrænsning«. Den udbredte diagnose dengang var, at landbrugets kvælstofudledning var skyld i problemerne.
Men nyere gennemgang har fastslået, at det i stedet var massive udledninger af fosfor og organisk materiale fra Københavns spildevand, især slam fra renseanlæg som Lynetten, der var central for opstået iltsvind. Slammet fulgtes af strømmen op gennem Øresund og sedimenterede netop nord for Gilleleje og i Skälderviken (Sverige) – områder der senere viste sig problematiske for havmiljøet. (Bæredygtigt Landbrug, 2019
I 2019 bragte landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug en artikel med titlen »En nødvendig korrektion af historien«, som påpegede, at tidligere tolkninger af problemet – særligt dem, der pegede på landbrugets kvælstofudledning som hovedårsag – var fejlbehæftet.
Tidligere havbiolog ved Danmarks Miljøundersøgelser, Gunni Ærtebjerg, skrev en artikel i tidsskriftet Vand & Jord nr. 2, maj 2018, som giver anledning til nogle refleksioner, fordi den fremfører en falsk historie om grundlaget for dansk vandmiljøpolitik.
I artiklen kastede Gunni Ærtebjerg pinlige beskyldninger mod afdøde Flemming Juncker og undertegnede for at have kørt »en systematisk misinformationskampagne«.
Gunni Ærtebjerg tog fejl, da han i 1986 proklamerede, at kvælstof fra landbruget var årsagen til iltsvindsproblemerne nord for Gilleleje (hvortil der stort set ikke udledes vand fra landbrug). Og fejltagelsen blev især fatal, fordi der på daværende tidspunkt ikke i Miljøstyrelsen fandtes sagkundskab, der på forsvarlig vis kunne håndtere det alarmerende budskab.
Miljøstyrelsens daværende mangel på sagkundskab og kvalifikationer blev i 1989 beskrevet af den tidligere formand for Statens naturvidenskabelige Forskningsråd, professor dr. phil. Axel Michelsen, der kendte alt til miljøforskningens kvalitet. I Weekendavisen erklærede han: »Ingen med bare perifer forbindelse til den seriøse del af miljøforskningen har kunnet være i tvivl om, at begrundelsen for vandmiljøplanen er politisk og ikke saglig, og at Miljøministeriets »forskning« ikke har noget med forskning at gøre. Det har nu heller aldrig været tilsigtet.«
Men når Gunni Ærtebjerg skriver:
»Det er i dag evident for vore farvande, at landbrugets forbrug af kvælstofgødning styrer produktionen af planktonalger og dermed ilt-forbrugets størrelse i fjorde, kystvande og de indre farvande«, er det ukorrekt og bygger på mindst to misforståelser:
- Ærtebjerg overser, at det er overforsyning med fosfor, der er den primære årsag til følsomhed for kvælstof (kvælstofbegrænsning).
- Ærtebjerg ser endvidere bort fra årtiers forskning, der har belyst, hvad næringsstofferne betyder i økosystemet, herunder, at relativt lidt kvælstof i forhold til fosfor (lav N:P ratio) medfører alger med lavt proteinindhold, som har ringe værdi i fødekæden, men som til gengæld har høj vækst på grund af rigelig forsyning med fosfor (der speeder celledelingen op). Sådanne alger med høj vækst og lav »efterspørgsel« i fødekæden, fører til eutrofieringsproblemer og iltsvind. Lav N:P ratio var herskende i alle problem-fjordene i 1970’erne og 1980’erne. Årsagen til lavt N:P ratio var massive udledninger af urenset fosforbelastet spildevand fra fjordbyernes kloaksystemer. Værst stod det til i Roskilde Fjord, der var voldsomt fosforforurenet og derfor havde ekstremt lav N:P ratio på mellem 1 og 2. Fjorden var derfor stærkt kvælstofbegrænset. Dette har i mange år fået forskere fra Aarhus Universitet til at kaste skylden på kvælstof. I mange år har professor Stiig Markager optrådt med budskabet. På det seneste har professor Mikael Schou Andersen i Berlingske videreført påstanden. Udledning af fosfor fra spildevand fører i Danmark direkte til anklage mod kvælstof og hermed indgreb mod landbruget.
Den »falske« diagnose om kvælstof er stadig basis for myndighedernes miljøindsats (kvælstofmodellerne). Som da seniorforsker Karen Timmermann, DCE, Aarhus Universitet, bekræftede på Plantekongressen i januar 2017, at Aarhus Universitet, som er ansvarlig for myndighedsbetjeningen, fortsat bygger sin strategi på Justus von Liebigs minimumslov (1855). Dette er katastrofalt, fordi Justus von Liebigs teori netop ikke gælder i forbindelse med havets økosystem. Den gælder kun under laboratorieforhold afskåret fra økosystemet. Der er således ikke belæg for den ofte fremførte påstand fra professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, om at dansk landbrugs udledning af kvælstof er »den afgørende faktor« for miljøproblemerne i kystvandene. Kvælstof er én blandt mange faktorer – og kvælstof fra landbruget er kun en del heraf. Men den primære faktor er fosfor. Uden relativt høj fosforkoncentration (N:P < ca.7) opstår slet ikke kvælstofbegrænsning.
Men professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet’s udlægning af, at Landbrugspakken alene er årsagen til, at fiskene er forsvundet fra fjordene, kan ikke alene diskuteres, men også tilbagevises.
Nitrat alene er ikke giftigt
Nitrat-kvælstof i sig selv er ikke direkte skadeligt for fisk eller havmiljøet. Det er først, når det kombineres med fosfor, lys og varme, at det skaber algeopblomstringer. Mange forskere peger på, at det netop er forholdet mellem kvælstof og fosfor, der er afgørende. Flere fjorde er historisk blevet belastet med fosfor fra spildevand, industri og byernes rensningsanlæg – en arv, der iøvrigt stadig påvirker miljøtilstanden.
Andre faktorer spiller ind
At fiskene næsten er væk i flere fjorde, kan derfor ikke alene forklares med Landbrugspakken. Klimaændringer (højere vandtemperaturer), ændrede strømforhold, invasive arter (fx sortmundet kutling) og sæl- og skarvbestande spiller også en rolle i økosystemets balance. At reducere problemet til ét politisk indgreb kan derfor være en forenkling, der overser kompleksiteten.
Landbrugspakken som »Danmarkshistoriens største fejltagelse«? er derfor en kraftigt overdrevet påstand, der ikke nødvendigvis bakkes op af forskningskonsensus. Nogle analyser viser, at effekten af pakken var mindre end forventet, men der er ikke en entydig dokumentation for, at netop denne pakke alene forværrede havmiljøet dramatisk. Flere tiltag i samme periode, bl.a. spildevandshåndtering (kloakoverløb) og klimapåvirkninger, har haft mindst lige så stor betydning.
Behov for helhedsblik
Hvis man kun fokuserer på kvælstof, risikerer man at glemme, at også fosfor, gammel forurening og vejrlig kan være de faktorer, der virkelig udløser store algeopblomstringer. Derfor er det for ensidigt at påstå, at problemerne i dag kun skyldes landbrugets kvælstof – eller Landbrugspakken alene.
