Mellemnavnet »Fisker« forpligter, for den nuværende næstformand for Thyborøn Havns Fiskeriforening, Alfred Fisker Hansen, vil når han fredag den 6. marts stiller om som eneste kandidat til formandsposten, efter den tidligere formand gennem de sidste 12 år, Kurt S. Madsen har valgt at trække sig tilbage, stå som eneste kandidat til posten.
Så stemmesedlen kommer ikke ud som en kilometerlang stemmeseddel, men vil istedet kun indeholde ét enkelt navn og det er den nuværende næstformands. Det syntes at stå lysende klart, efter næstformanden i Thyborøn Fiskeriforening, er den eneste der er bragt i spil, skriver FiskeriTidende.dk på deres webside.
Så når klokken slår 9.00 på næste fredag, vil dirigenten for den ordinære generalforsamling ikke skulle forberede et kampvalg mellem flere kandidater, men måske snare belave sig på en langt mere fredsommelige affære, der nok nærmere vil være en hyldest til den afgående formand Kurt S. Madsen for lang og tro tjeneste i Fiskeriet.
FiskeriTidende.dk skriver videre, at fredag den 21. februar 2020, var sidste frist for at fremsætte forslag om ny formand. Men det står nu helt klart, at der kun er bragt én enkelt mand i spil og det er Alfred Fisker Hansen, der siden 2011 har bestredet erhvervet som næstformand i foreningen i den vestjyske havn og som samtidig sidder i hovedbestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening.
Alfred Fisker Hansen er absolut ikke ukendt med erhvervet, da han er femte generation ud af en fiskerfamilie. En familie der oprindeligt fiskede fra Hanstholm, men som tilbage i 1996 rykkede teltpælene op og kom til Thyborøn, hvor han tog hyre ombord på en båd, der fiskede industrifisk. »Fisker« har siden 2010 fisket konsum sammen med Tommy Svart med deres fartøj L 120 »Linette«.
Generalforsamlingen holdes i næste uge, fredag den 6. marts, hvor det er en fuldstændig enig bestyrelse der står bag indstillingen af Alfred Fisker Hansen, som foreningens næste formand.