Så kontant er Nofima-forsker Bjørn Roth i sin kritik af kritikkerne, som det danske lakserøgeri Polar Salmon i Esbjerg, der i iLaks har hævdet at kvaliteten fra den norske slagtebåd har været en katastrofe. Laksen var alt for blød og dermed næsten ubrugelig, udtalte adm. direktør for polar Salmon og mere end antydede, at det dårlige havvejr langs den norske kyst, var en uheldig måde at både transporterer og slagte laksen på.
Dette får nu hård modstand fra Nofima-forskeren, der selv har været med til at teste laksens kvalitet på »Norwegian Gannet« og derfor ikke kan genkende kritikken overhovedet. Tværtimod, så har Bjørn Roth selv overvåget og prøvetaget den fisk, som »Norwegian Gannet« fragter og behandler. Nofima har gjort dette i perioder på fire uger, flere gange i de senere år og Roth konkluderer på den baggrund, »man kan ikke bare tage en enkelt sag og udfra dette uddrage, at kvaliteten er dårlig. Vi har et projekt, hvor vi har set på, hvordan kvaliteten af fisken er i RSW-tanken i 2 til 4 dage. Det, jeg helt klart kan sige er, at når du slagter fisk på bur-kanten, afkøler og fryser fisken i RSW, bliver resultatet en meget bedre kvalitet,« siger han og forklarer videre, at superkøling forlænger holdbarheden, det hæmmer simpelthen enzymprocesserne, og man får et bedre udbytte på samme tid som vægttabet er lavere og vandgenvindingsevnen er også meget bedre, samtidig bliver fiskene mere fleksible og ikke bløde, de opfattes kun sådan, da rigiditet / stivhed indtræder senere, da fiskene under sejllads bliver »bevæget« i tankene.
Roth understreger ligeledes, at de har sammenlignet med fisk, der er lagret på is fra konventionelle slagterier og siger, at de har observeret meget gode og bedre effekter af Hav Line-metoden.