Det er ikke kun i Danmark krisen kradser i fiskeriet, også nordmændene mærker i øjeblikket til fiskeriets ugunst. Det er især de forhøjet brændstofpriser, der nu får flere og flere norske fiskere til at lægge til kaj og sætte deres fartøjer til salg. Det er simpelthen ikke rentabelt længere.
Det er især flåden af rejetrawlere, der fisker efter kystrejer i Norge, der er hårdt ramt, selvom denne flåde kun udgør en mindre del af den samlede fiskerflåde i Norge, så er det alligevel her man har sat fleste trawlere til salg.
En hel række af disse rejetrawlere er nu sat til salg, da rigtigt mange norske redere ikke længere ser nogen mening i at forsætte fiskeriet efter rejer.
De føler, at det der sker nu, er en politisk bevidst handling, eller mangel på samme, der lukker for rejefiskeriet i syd. Samme fornemmelse har flere danske fiskere også med vores egne politikere, der heller ikke kommer fiskeriet til undsætning i tilstrækkelig grad.
I første omgang er det rejetrawlerne sydpå, der nu sættes til salg. Men også i nord, ser man samme mønster, hvor flere og flere rejetrawlere sættes til salg, skriver det norske Kystmagasin.
Avisen har tjekket op hos de største og vigtigste skibsmæglere i Norge og har derved fundet, at ikke mindre end 18 rejetrawlere var sat til salg her i foråret. Men dette tal dækker, muligvis og med stor sandsynlighed, over et endnu større tal, for ikke alle har officielt sat deres fartøj til salg, men har det som et skuffesalg, til den rette køber melder sig.
»Til salg-skiltene« er de seneste par måneder vokset i antal
I første halvdel af året, så det ud til, at kun to til tre rejetrawlere havde skiftet ejer. Men med de lodret stigende brændstofpriser, vi oplever for tiden, er der rigtigt mange der ligesom i Danmark danner kø ved havelågen for at sælge, men omvendt er der desværre rigtigt langt mellem de der gerne vil købe. De norske redere har heller ikke ordret eller bestilt nye rejetrawlere i første halvår af i år.
Kystmagasinet har talt med skipper Jørgen Runehäll med rejetrawleren »Skårholm« der i en kommentar siger, »Vi er mange, der gerne vil sælge lige nu – Men det har ligesom intet formål, for der ingen købere af rejetrawlere lige pt. Så der er kun et spørgsmål om tid, før vi ser de allerførste konkurser i dette segment,« slutter Runehäll.
Da Kystmagasinet talte med Jørgen Runehäll, var han og fire andre »Tangen«, »Vestavind«, »Erly« og »Caprice«, på rejefiskeri sydvest for Egersund. Over halvdelen af disse trawlere, »Tangen« og »Erly« er nu sat til salg. »Vi har ekstraordinært bedt om politikernes hjælp i gennem længere tid. I starten håbede vi på en nedsættelse af CO2-afgiften. Men indtil videre har vi ikke modtaget noget svar overhovedet. Mens tyske og franske fiskere får hjælp, får vi intet. Det lader til, at fiskeriministeren åbenbart er handlingslammet i dette spørgsmål.
»Resultatet er, at vi har problemer med at betale af på gælden og går vi først konkurs, ja så ryger både huse og andre aktiver for de mange, der har belånt disse for at købe en båd. Det virker ganske enkelt, som om der er tale om et bevidst forsøg fra politikernes side, bevidst at nedlægge trawlfiskeriet i syd.«
Samme mistanke har fiskerne i Danmark også til vores politikere, der med deres nølen og sene udmeldinger, nærmest i samme stil som nordmændene, er ved at kører en udmattelseskrig mod fiskerne, der således jo længere denne uafklarede situation trækker ud, jo større er risikoen for at flere fiskere bukker under økonomisk og de resterende må humpe sig igennem, uden at fiskeriet om nogensinde, kan finde stabilitten igen.
Den norske fiskeriminister Bjørnar Selens Skjæran burde forstå, at hvis rejetrawls-flåden først forsvinder, så forsvinder også fiskemodtagelserne langs kysterne. Nogle større fartøjer vil, hvis der er bedre kvoter, kunne tage til Danmark for at levere fisken, men der er desværre kun de få der har denne mulighed.
Is og bunker olie i Hanstolm
Trawleren »Skårholm« bunkrede for få dage siden tusinde liter diesel på eksport i Egersund, for at have nok til at gå til Hanstholm for at bunkre. Selvom det koster 30.000 kroner i diesel at tage til Hanstholm, er besparelsen ved at købe diesel til eksport dertil så stor, at det kan betale sig. En anden båd, »Vestavind« var også i Hanstholm forleden. De købte noget is og bunkrede olie.
Men denne praksis er ikke holdbar i længden, for de norske bunkeranlæg mister jo også på denne konto og på et tidspunkt, vil de også lide under den handlingslammede norske regering.
