Færøerne gjorde ikke noget, som ikke også EU allerede selv har gjort ved, at undtage fødevarer fra sanktionslisten mod Rusland.
Det skriver Pernille Weiss (K) MEP om fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland. Men hun mener de bør dog overveje at udvide og sprede deres indtægtskilder. For selvom fiskeriet på de grønne atlantiske øer står for 95 procent af den samlede eksport, så vil et tættere samarbejde med EU, give mulighed for at udvide landets erhvervsmæssige grundlag, skriver den konservative MEP parlamentariker Pernille Weiss på Altingets debatside.
Færøerne har forlænget deres fiskeriaftale med Rusland med ét år. Det gjorde de sidst på året 2022, et år der nu ligger bag os. Aftalen handler om, at de må fiske i hinandens farvande, som de iøvrigt har gjort i de sidste godt 45 år (siden 1977), hvorfor store dele af den færøske fiskeflåde er særligt designet til netop dette.
»Og hvad så? – Ja, hvad så?« skriver Pernille Weiss videre – »Splittede det så rigsfællesskabet ad? – Nej – naturligvis gjorde det ikke det. Selvom min radikale kollega, Morten Helveg vist kaldte det et dårligt signal, og andre kaldte det dårlig timing i forhold til EU’s sanktioner mod Rusland på grund af invasionen af Ukraine.«
»For én af rigsfællesskabets bærende værdier er vel blandt andet evnen til nøgternt og roligt at gå til fakta, som det er og se tingene i deres rette sammenhæng og perspektiv,« skriver Europa parlamentarikeren fra de konservative.
Hun skriver videre, »Når man som et lille land, i et historisk fællesskab i en stor og urolig verden, er det en værdi, der er værd af kære om i al almindelighed – og anerkende som det der holder sammen på fornuften og familien, når der ellers kan laves nem bingo på forargelsens spillemaskine.«
Om de økonomiske aspekter er store eller ej, kan heller ikke bruges som noget argument. For de små samfund og virksomheder, der ville være blevet ramt, hvis aftalen ikke var blevet forlænget, havde været økonomisk dødeligt.
Rigsfællesskabet overlever også denne gang – men det kan godt blive endnu stærkere og relationen til EU kan også godt blive mere frugtbar. For vel er Færøerne ikke med i EU, men det er en del af Europa, og de er via netop rigsfællesskabet en naturlig samarbejdspartner til EU.
Derfor glæder det Pernille Weiss (K), at der aktuelt er gang i drøftelser om at forny og forbedre den eksisterende frihandelsaftale mellem Færøerne og EU. Hun mener vi skal smide forargelsen overbord og sæt et større »trawl på viljen« og initiativerne til et bredere samarbejde mellem Færøerne og EU. Med et sådant initiativ kan vi styrke både rigsfællesskabet, Arktis-Europa-relationen og herigennem vise Rusland, at de ikke kan bruge fisk til at slå kiler ind imellem den frie verdens sammenhold.