Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om at reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri. Ved udsmid forstås genudsmidning af utilsigtet fangst af uønskede fisk eller andre marine organismer. Udsmidet i europæisk fiskeri varierer meget – fra nærmest ingenting i visse kystnære fiskerier til helt op til 70-90 % af fangsterne i visse trawlfiskerier. Den foreslåede strategi er en fornyelse i den fælles fiskeripolitik. Den indebærer, at der i de enkelte fiskerier gradvis skal indføres forbud mod udsmid og fastsættes normer for maksimal acceptabel bifangst. Dette vil tilskynde fiskerierhvervet til at finde løsninger på, hvordan man kan nå bifangstmålene. Det er en meget bedre løsning end at træffe foranstaltninger til regulering af landinger. Kort sagt skal fiskerne tilskyndes til ikke at fange mere, end de kan sælge. Debatten om, hvordan disse mål skal nås, vil fortsætte indtil slutningen af 2007, og de første forslag til foranstaltninger vil blive lagt frem i 2008.
“Udsmid er forkert, fordi det er spild af værdifulde marine ressourcer. Udsmid er derfor blottet for enhver form for økologisk, økonomisk og etisk fornuft. Jo før vi kommer dette ressourcespild til livs, desto bedre for fiskebestandene, havmiljøet og fiskeriet.” Sådan sagde Joe Borg, kommissær for fiskeri og maritime anliggender.
Udsmid har før været taget op i EU, især gennem foranstaltninger til regulering af fiskeredskaber såsom krav til maskestørrelse, anvendelse af sorteringsvinduer i net og montering af akustiske anordninger (alarmer), såkaldte “pingere”, på net. Visse fiskeredskabstyper har givet rigtigt gode resultater, men de tilhørende bestemmelser er allerede, som de er nu, komplicerede at anvende og kontrollere. At komplicere tingene yderligere ville være alt andet end ønskeligt.
Kommissionen mener nemlig, at en forvaltningsordning baseret på resultater, defineret som maksimal acceptabel bifangst, kombineret med en forpligtelse til at lande al fanget fisk vil udgøre et stærkt incitament for fiskerne til at udtænke de tekniske løsninger, der bedst passer til deres aktiviteter. En sådan ordning vil også for alle parter være enklere at gennemføre og håndhæve. Derudover kunne man så forestille sig supplerende foranstaltninger, det være sig til tilskyndelse til forbedring af fiskeredskabers selektivitet, lukning af visse områder og krav om fiskepladsskift, når der er for mange ungfisk i et område.
Nøjagtigt, hvordan strukturen i en sådan forvaltningsordning bør være, og hvilken virkning den vil få på tilknyttede foranstaltninger, såsom samlede tilladte fangstmængder og kvoter, må man se nærmere på, og det samme er tilfælde med, hvilke regler der skal gælde for landing af fisk, der tidligere blev smidt ud igen. Meddelelsen er tænkt som et oplæg til en debat, der skal fortsætte året ud. Der vil blive udarbejdet en gennemførelsesplan for de enkelte fiskerier, og de første forslag til forordninger for specifikke fiskerier vil blive fremlagt allerede i 2008.
Udsmid truer bæredygtigheden
Uønskede bifangster og udsmid er en direkte trussel mod europæisk fiskeris bæredygtighed, da de fleste fisk og andre organismer, der smides ud igen, ikke overlever. Udsmid går især ud over ungfisk, som ikke opfylder kravet til mindstelandingsmål. Mindstelandingsmålet skal sikre, at der ikke fiskes målrettet efter ungfisk, så ungfiskene forbliver i havet og kan være med til at genopbygge bestandene. Bestande af voksne fisk går dog heller ikke fri, når det gælder udsmid. Det kan være tilfældet i fiskerier, hvor der fanges flere arter sammen (fx torsk, kuller og hvilling). Et fartøj kan have noget af sin kvote tilbage for en af arterne (fx kuller), men ikke for de andre (torsk eller hvilling). Fiskere kan også vælge kun at beholde de mest værdifulde fisk om bord (såkaldt “high grading”) og så dumpe salgbare fisk af mindre værdi.
Udsmid reducerer antallet af kønsmodne fisk, der kunne fanges og sælges, idet fiskene fanges for unge, og det reducerer antallet af kønsmodne fisk, der overlever og formerer sig. I begge tilfælde bevirker udsmid et direkte fald i havenes produktivitet fremover. Udsmid påvirker også andre arter, der tages som uønsket bifangst, ikke blot ikke-kommercielle fiskearter, men også andre marine organismer såsom visse havfugle, havskildpadder og havpattedyr. Udsmid underminerer således ikke kun den biologiske og økonomiske bæredygtighed i de fiskerier, hvor det foregår, men kan også have en mere omfattende negativ indvirkning på havmiljøet, på de marine økosystemers integritet og på bevarelsen af den biologiske mangfoldighed.
Udsmid er således i strid med såvel den fælles fiskeripolitiks mål som specifikke forpligtelser indgået af EU, fx forpligtelserne i henhold til FN-konventionen om den biologiske mangfoldighed eller forpligtelsen indgået på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg til at forvalte fiskebestande på en bæredygtig måde.
Baggrund
I en undersøgelse foretaget i 2005 af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation blev det anslået, at udsmidet i Nordatlanten er på 1 332 000 tons om året – svarende til 13 % af fangsterne. Udsmidet i Nordsøen anslås at ligge på 500 000-880 000 tons. I farvandene vest for Irland og Skotland udgjorde udsmidet 31-90 % af fangsterne alt efter flåde, målart og dybde. I Middelhavet og Sortehavet var udsmidet 18 000 tons eller 4,9 % af fangsterne. I Østersøen blev det anslået, at udsmidet lå så lavt som 1,4 % i gennemsnit.
FiskerForum – 27. februar 2007
