Peter Møllgaard, økonom og formand for Klimarådet, mener, at en kommende CO2-afgift i landbruget bør gælde både på produktionsleddet og i køledisken. Dette udsagn blev fremsat i Jyllands-Posten. Han påpeger, at det ikke bør være et valg mellem de to, men derimod begge dele for at opnå den største klimaeffekt. Han understreger, at der bør være en afgift på drivhusgasudledning i hele samfundet, herunder også på produktionsleddet.
Møllgaard er dog opmærksom på den såkaldte »ækageeffekt« hvor en del af udledningerne risikerer at flytte til udlandet, hvis danske varer bliver dyrere, og forbrugerne derfor vælger at købe flere varer fra andre lande. Derfor foreslår han også en afgift på »særligt klimabelastende fødevarer.«
Diskussionen om, hvordan CO2-afgiften i landbruget skal udformes, har været en omdiskuteret sag i dansk politik. Især regeringspartiet Venstre har været splittet om, hvorvidt afgiften skal lægges på produktionen eller på de enkelte varer i køledisken.
Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, har dog fastslået, at en del af den kommende CO2-afgift skal lægges på landbrugets produktion for at fremme en grønnere omlægning.
For at sikre overlevelse for danske landbrugsvirksomheder, som konfronteres med en afgift, som andre lande endnu ikke har indført, foreslår Peter Møllgaard to yderligere tiltag: Landmændene bør modtage et bundfradrag for at reducere afgiftsbetalingen, og der bør ydes statsstøtte til nye teknologier, der kan reducere udledningerne fra landbruget.
Landbruget udgør en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledning. I oktober 2021 indgik den daværende S-regering en aftale med et bredt flertal i Folketinget om at reducere CO2-udledningen fra landbruget med 55-65 procent inden 2030. Målsætningen for hele samfundet er en reduktion på 70 procent inden 2030.
