Forskellige rapporter fra blandt andet FN’s klimapanel IPCC (Intergovenrnmental Panel on Climate Change) og vores egen DTU, der netop har offentliggjort et studie omkring de stigende havniveauer de seneste 30 år i det videnskabelige tidsskrift Advances in Space Resiarch. Rapporter der begge forudser stigende vandstande i verdenshavene.
Samtidig har DMI indenfor det seneste, specielt i 2018, målt de koldeste temperature målt ved indlandsisen Summit på Grønland nogensinde, med minus 46,3 (Målt den 1. maj 2018). Den seneste rekord var fra 1993 i samme område og blev dengang målt til minus 45,6 grader celsius. Men én rekord var ikke nok, for bare 8 dage senere, samme år, blev rekorden slået atter en gang, da DMI´s termometer målte minus 46,5 grader.
Ikke langt derfra havde amerikanske forskere over indlandsisen og i samme periode, målt minus 48,5 grader, så DMI var ikke de eneste der overraskende og undrende kunne konstaterer, at trods varsler om større afsmeltning, så kunne temperaturen altså alligevel kravle ned under rekordstregen.
Den amerikanske summit-station ligger kun et par kilometer fra den danske.
Men temperaturforskellene til trods, har DTU fundet følgende, at vandstanden i verdenshavene er steget med 7,5 centimeter de seneste 30 år, og over de næste 100 år mener DTU, at vandstanden yderligere vil lægge 70 centimeter til.
Lidt mindre dramatisk lægger FN’s klimapanel IPCC op til, hvor de beskriver klimaets tilstand i en rapport som på dansk kan oversættes til »Særrapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring«. (Red. kryosfæren er havis og indlandsisen). Her har man beregnet sig frem til, at der i løbet af
1900-tallet, der steg havniveauet med 15 centimeter. Nu stiger det dobbelt så hurtigt, nemlig med 3,6 millimeter om året, eller det der svarer til 36 centimer på et århundrede. Og stigningen tager til.
Mere frost og større afsmeltning
Det er to ting der overhovedet ikke hænger sammen, men hvad skal man tro. Man bør stille sig kritisk overfor tallene og ikke tro på det første og det bedste. Men skal man tro de sidste to rapporter, så bør vi imødese en større afsmeltning end tidligere og dermed en øget vandstand.
Forskerne fra DTU har for første gang brugt data fra de europæiske satellitter til at måle havniveauets ændringer over de seneste 30 år, og data fra satellitterne viser, at vandstanden i verdenshavene ikke bare stiger fra år til år, men også at den årlige stigning bliver større og større.
Ligeledes har FN’s klimapanel IPCC også gjort sig nogle forudseelser der giver et dystert billede af afsmeltningen. Så konklusionerne her er heller ikke så overraskende, for målinger vurderer is-tabet fra indlandsisen i Grønland højere end tidligere. Og tabet sker, fordi isen smelter, hvilket er forskernes forklaring på, at det er atmosfærens temperatur, der gør hele forskellen.
Besynderlige selvmodsigelser
Det er et faktum, at:
- Ækvator de seneste 30 år har oplevet de største vandstandsstigninger målt nogensinde.
- I Sydøstasien har man observeret vandstandsstigninger på op mod en centimeter om året
- mens havet omkring Grønland, det seneste årti har oplevet et fald i vandstanden.
Den kryptiske forklaring omkring Grønland er, at når isen smelter, så stiger og løfter landet sig (Grønland). Samtidig bliver der mindre is til at »holde på vandet«, hvorfor vandet søger bort og dermed ikke giver, som man måske kunne forvente, en umiddelbar vandstandsstigning i og omkring Grønland.
Men ufravigeligt er det, at resultaterne fra både de europæiske og amerikanske satellitter viser, at vandstanden i verdenshavene steg med omkring 2 millimeter om året fra 1990 til 2000. Der-efter steg den med 3 millimeter om året fra 2000 til 2010 for siden 2010 at være steget med 4 millimeter om året.