Et verdensomspændende studie afliver nu tidligere tiders tvivl om temperaturstigningens konsekvenser.
Varmere havvand får blandt andet fisk til at vandre hen, hvor de normalt ikke lever. Vi mennesker spiller en afgørende rolle i det her, siger uafhængig forsker og siger det nu er uden tvivl at temperaturen i verdenshavene stiger samt at mange af havets fisk allerede er påvirket af det varmere vand og klima.
”Resultaterne var overvældende. Det er det første studie, som dokumenterer med så stor sikkerhed, at livet i havene er ved at reagere på klimaforandringerne,” siger Keith Brander professor ved DTU Aqua. ” Fisk, der normalt lever i varmere vand, er begyndt at vandre mod nord og studiet viser også, at der som regel er en bagtrop af fisk, som bliver tilbage eller flytter sig langsommere end pionererne, når en art begynder at vandre mod nord.”
Nye fiskearter i køledisken
Danskere skal til at vende sig til, at finde andre fiskearter i køledisken som ellers ikke lever på vores breddegrader.
”Vi kan se, at fiskene flytter sig i takt med, at vandet bliver varmere. Pludselig kan vi købe ansjoser og havaborrer i fiskeforretningen,” siger Keith Brander.
Keith Brander har samarbejdet med cirka 20 andre forskere om undersøgelsen der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change. En undersøgelse der giver fulde billede af, hvorledes temperaturstigninger har indvirkning på fisk, skaldyr, vandmænd, muslinger og plankton.
Der er dog store forskelle på hvor meget varmere havene er blevet. I nogle dele af verden er vandtemperaturen steget mindre end én grad, mens det omkring Danmark er op mod to grader.
Selvom det indtil videre ser ud til, at fiskene blot spreder sig over et større areal, kan de lunere vande imidlertid få mere alvorlige følger, da havet absorberer over 80 procent af de globale temperaturstigninger, er det samtidig meget lang tid om at afgive varmen igen. Vil stigningen forsætte, vil vi opleve dramatiske ændringer og for nogle arters vedkommende direkte være udvisningstruede.
Keith Brander siger videre, at frem for at gå i panik over temperaturstigningerne, bør vi i første omgang prøve at beskytte fiskene mod overfiskeri. Da overfiskeri forurener havene og presser bestandene, mere end noget andet og på den måde kan vi samtidig sørge for, at bestandene bliver mere robuste til at modstå klimaforandringerne.