Det er det norske rederi Strand Senior AS og Karstensens Skibsværft i Skagen, der har underskrevet en kontrakt på design og nybygning af en 75 meter lang kombineret snurper / trawler.
Strand Senior AS er et datterselskab af Strand Havfiske AS. Strand Havfiske AS ejer og driver i forvejen frysetrawleren »Havstrand« og ringnotsnurperen/trawleren »Strand Senior«.
Det er sidstnævnte fartøj »Strand Senior«, der i sin tid blev bygget i 1999, som nu skal erstattes med det nye fartøj. Strand Senior driver i dag et kombineret trawl- og notfiskeri, hvor trawlfiskeriet primært består af blåhvilling, som fiskes vest for Irland. Det øvrige fiskeri efter sild og makrel fiskes med not. Det nye fartøj skal fiske efter samme pricipper. Familierederiet ejes og drives af søstrene Janne-Grethe Strand Aasnæs og Elisabeth Strand, førstnævnte er daglig leder i selskabet.
Rederiet er tilfredse med den netop indgåede aftale med Karstensens Skibsværft, og ser frem til at komme i gang med byggeriet.
Karstensens Skibsværft sætter stor pris på den tillid, som Strand Havfiske AS har udvist overfor værftet. I lighed med de øvrige pelagiske fartøjer, som værftet har under bygning til rederier, både i Skotland, Irland, Sverige og Danmark, er nybygningen »Strand Senior« også et af værftets eget design.
Karstensens Skibsværft har med den nye »Strand Senior«, i alt 13 pelagiske fiskefartøjer i ordrebogen, til levering de kommende tre år. Værftet må i den anledning, betegnes som værende ledende på området.
Design, indretning og arrangement er blevet til i et godt og meget nært samarbejde mellem Rederi og Værft.
Rederiet har været optaget af nytænkning og innovative løsninger, og noget man særlig har lagt vægt på, er gode og sikre arbejdsforhold, med sikkerhed og øget komfort for besætningen i højsædet. Ligeledes har et af pejlemærkerne for projektet, også været skroget udformning og særligt en optimering af brændstofforbruget, i forhold til fartøjets driftsprofil, med varmegenindvindingsanlæg fra alle motorer, ligesom led-belysning også indgår i optimeringen samt elektriske winches, for at sikre det laveste mulige energiforbrug.
Sikkerheden og arbejdsforholdene for besætningen er også højnet væsentligt i nybygningen, hvor hele lastedækket er tætnet med vandtætte skodder. Det øger sikkerheden og fribordet øges med næsten 3,0 meter.
Hovedmotoren er Wärtsilä´s nye 8V31 hovedmotor på 4880 kW, der er monteret på et 2-speeds gear-anlæg med variabelt omdrejninger på propellen. Den nye motorserie fra Wärtsilä har et ekstremt lavt brændstofforbrug og som følge deraf et tilsvarende meget lavt udslip af forurenende stoffer. Wärtsilä og Strand Rederiet har haft et fornuftigt og rigtig godt samarbejde i projektet.
Værftet oplyser at en række leverandører udvælges i den nærmeste fremtid, alle ud fra kriterierne om kvalitet, innovation og driftsikkerhed.
Skroget skal bygges i Polen og værftet forventer at fartøjet leveres i februar 2019.
Fartøjets hoveddimensioner:
Længde overalt 75,00 meter Bredde 15,30 meter