Det mener Aquaminds Mogens Schou, der med en overskrift i Altinget.dk Debat, »Kameradokumentation kan fjerne den politiske spændetrøje for fiskeriet«, forsøger at få vores fiskeriminister ind i kampen for at få gennemført dét, som oprindeligt var meningen med den »elektroniske monitorering« – en lempelse af kontrollen og et fornuftigt kvotetilskud.
Når et fartøj dokumenterer sit fiskeri ved anvendelse af kameradokumentation (elektronisk monitorering), forsvinder begrundelserne for det virvar af uoverskuelige regler og kontroller, der skal minimere udsmid, skriver Mogens Schou.
Mogens Schou der har en mastergrad i Økonomi, sociologi og organisation samt partner i Aquamind, er én af folkene bag det nuværende fiskekvotesystem i Danmark. Han tog de første initiativer til forsøg med kamera-dokumentation i EU tilbage i 2008, og havde dengang ansvar for de danske forsøg frem til 2013.
Han opfordre, under Altigent.dk Debat, (link til artiklen her) fiskere, der frivilligt dokumenterer at de afregner alle fangster, et kvotetillæg der svarer til »normalt udsmid,« siger Mogens Schou.
Mogens Schou skriver videre under debatsiderne, Da EU’s fælles fiskeripolitik blev i etableret tilbage i 1983 tog det politiske system retten til at bestemme, hvordan fiskerne skulle fiske. Hvilke redskaber de måtte bruge, tid og sted på havet, og hvilke fangster, der måtte landes eller hvad der skulle udsmides.
Regler og kontrol voksede frem og resultatet var ikke mindre end nedslående: »De fleste fiskebestande var ned-fisket. Europæisk fiskeri nedbryder sin egen økologiske og økonomiske basis, og de fleste fartøjer har en lav indtjening eller taber ligefrem penge. Sådan lød Europakommissionens egen tilståelse i grønbogen, 2009«.
Op til reformen af Den Fælles Fiskeripolitik lancerede regering og folketing princippet om »fangstkvoter«, hvor alle fangster tæller på kvoten i modsætning til de gældende »landingskvoter«, hvor kun fisk, der blev landet i havnen talte.
Folketinget skrev blandt andet til Europakommissionen, at »der på EU-niveau bør indføres en incitaments-struktur, således at fartøjer, der fisker mere selektivt, uden discard og med færre uønskede bifangster kan opnå fordele i form af større selvforvaltning og større kvoter. En frivillig fangstkvote-ordning vil reelt fjerne incitamentet til udsmid, og valget af selektive fangstredskaber vil være en naturlig konsekvens af fiskerens interesse i at opnå det økonomisk mest fordelagtige udbytte af fiskeriet.«
Omfattende kontrol
Fra 2009 til 2015 gennemførte Danmark sammen med Storbritannien storskalaforsøg med fuld kvoteafregning og kameradokumentation af de totale fangster. Forsøget påviste tankegangens holdbarhed og fordelene for de fiskere, der minimerer uønskede fangster og spild.
Fiskerireformen fulgte i vidt omfang det danske oplæg. Den fik fuld effekt i 2019, og ansvaret for at afregne alle fangster er nu fiskernes. Men spændetrøjen af detaljerede og modstridende regler sidder der stadig, og forordningens krav om fangstdokumentation er ikke sat i værk.
Resultatet er med Europakommissionens egne ord, »en dårlig gennemførelse af ordningen og udbredt mangel på overholdelse af reglerne.« Desværre har dårlige beslutninger en tendens til at følge hinanden; i stedet for at skabe den nødvendige frihed, arbejder EU institutionerne nu for mere kontrol.
Kontrol er en nødvendig og vigtig del af fiskeripolitikken, men den skal ses i sammenhæng med den førte politik. Behovet for en omfattende kontrolindsats er ofte et resultat af dårlig forvaltning. Det kan regeringen gøre noget ved.
Ligesom Danmark satte sit præg på reformens indhold, kan regering og folketing gøre meget for, at reformen fungerer. Danmark er en stor fiskerination og den danske fiskeriministers ord tæller i Bruxelles.
Opskriften på en løsning følger det danske indspil til reformarbejdet, og den er, modsat den forvaltning, der finder sted i dag, i overensstemmelse med reformens jura.
Kameradokumentation
Giv de fiskere, der frivilligt dokumenterer, at de afregner alle fangster et kvotetillæg, der svarer til »normalt udsmid.« Den mulighed er tilstede i EU-reglerne, men Ministerrådet har valgt at uddele præmien til alle fiskere, uanset om de udsmider eller ej.
I stedet for at skabe den nødvendige frihed, arbejder EU-institutionerne nu for mere kontrol
Det er en politik, der freder de medlemslande og fiskere, der ikke gør en indsats for at udnytte fiskebestandene på en forsvarlig måde.
- Fjern reglerne for fiskeredskabers udformning og begrænsningerne for kapacitet i fiskerflåden
- Fjern reglen om, at undermålsfisk skal landes, men ikke må sælges til konsum.
At bortskaffe undermålere som affald, som ministeriet anbefalede ved ordningens indførelse, er en invitation til at udsmide fisken, inden den tæller på kvoten og landes i havnen. - Kontrolsystemet kan omlægges og væsentligt simplificeres for de fartøjer, der vælger at dokumentere deres fiskeri. Det har ministeriet tidligere regnet på. Støv resultaterne af, og se kameramonitering som en anden måde at dokumentere fiskeriet på, i stedet for som et ekstra kontrollag.
Når et fartøj dokumenterer sit fiskeri, for eksempel ved anvendelse af kameradokumentation, som vist i denne YouTube video herunder, så forsvinder tillige begrundelserne for det virvar af regler og kontroller, der skal minimere udsmid.
<iframe width=”1280″ height=”720″ src=”https://www.youtube.com/embed/gJwgJ9seLnk” title=”Fuldt Dokumenteret Fiskeri” frameborder=”0″ allow=”accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share” allowfullscreen></iframe>
Tvangsregulering
Incitamenterne i form af øgede kvoter og frihed vil være langt mere kraftfulde i forhold til målet om en optimal udnyttelse af fiskebestandene end den tvangsregulering, vi har set fejle i 40 år.
Modellen er afprøvet gennem en årrække i EU’s lovgivning, og i 2018 indhentede Europa-Parlamentet en forskningsanalyse, som vurderede, at »kombinationen af kvotetillæg og frit redskabsvalg for fartøjer med fuld fangstdokumentation var den mest passende og kost effektive måde at gennemføre fiskerireformen på.«
Tidligere minister for fiskeriet Rasmus Prehn (S) afviste i 2022 at arbejde for, at kvotetillægget bliver forbeholdt de fiskere, der ikke udsmider, da han forventede, at det ville møde modstand blandt andre medlemslande. Det kan man vist kalde en defensiv begrundelse. Men spørgsmålet er om sagen er værd at gøre en politisk indsats for. Det bør vores Fiskeriminister Jacob Jensen (V) tage stilling til.
Danmark var med til at tegne reformen af fiskeripolitikken; har vores nuværende minister et fiskeripolitisk projekt, så bør det være, at få den til at fungere. EU er til at tale med, men det kræver en indsats på politisk niveau.
Næste deadline er december 2023, hvor Ministerrådet skal fastsætte fiskekvoter for 2024. Vil Ministerrådet igen præmiere udsmid, eller har Danmark stadig en stemme, der matcher betydningen af vores erhverv?
