Milliarder og atter milliarder tons småfisk og smådyr flytter sig næsten en kilometer op og ned i havdybet, hvert eneste døgn året rundt og er dermed verdens største vandring af dyr.
Forskere har fundet at det er lyset der styre denne massive fiske- og dyrevandring hver nat og ikke som man tidligere har troet, iltindholdet i vandet.
Denne gamle antagelse, skyder ny forskning nu en hvid pil igennem. Så tidligere tiders forklaring på, at det var mangel på oxygen / ilt i havdybet, der hindrede fiskene i at søge dybere i havet, har ikke længere sin gang på jorden.
De nye oplysninger og undersøgelser er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances. Her forklares det entydigt, at det udelukkende er én faktor der styre fiskens bevægelser i vandlagene og det er lyset og dets evne til at trænge igennem vandmasserne.
Ekkolod og lysmålinger
Spanske forskere fra Malaspinas-togtet foretog i 2012 en jordomsejling, hvor man blandt andet kontinuerligt målte dybden til småfisk og dyr under rejser samt på hele turen. Dette er sammenholdt med de faktorer der påvirker lysforholdene i havet og ned gennem vandmasserne.
Disse data´er er en helt unik samling, som blandt andet professor Dag L. Aksnes fra Institut for Biologi ved Universitet i Bergen har kigget nærmere på og fundet ovenstående konklusion. Sammen med kollegaer i Oslo og Spanien samt i Saudi-Arabien har man fundet, at den væsentligste forklaring på hvor dybt fisken opholder sig om dagen, afgøres af mængden af partikler og opløste organiske stoffer i vandmasserne, der forhindre sollyset i at trænge igennem ned til havdybet.
Undersøgelserne viste at i de undersøgte områder, søgte fiskene ned til dybder med en karakteristisk lysstyrke. Hvilket betød at fisk på klart vand opholdt sig langt dybere end fisk i uklart vand. Konklusionen her må være, at varetioner i lysforholdene er afgørende for hvor dybt fisken svømmer om dagen.
Fiskene har behov for lyset, til selv at lokalisere plankton og andre smådyr i vandsøjlen, som i denne mesopleagiske zone indeholder største delen af deres føde. Så forklaringen på den milliardstore fiskevandring skyldes udelukkende fiskens interesse i at finde den helt rigtige lysbalance i vandsøjlen, også i vandlag der har ringe oxygenbalance. Men tingene hænger sammen. For vandlag med ringe eller slet ingen oxygen, absoberer sollyset og gør dermed vandet mørkere. Hvilket giver den effekt, at fiskene her ikke søger nær så langt ned som i havområder med større lys gennemtrængning.
Fiskenes vandring i vandsøjlen påvirker Co2 tallet
Et resultat af fiskenes massevandring, er at der dagligt transporterer store mængder Co2 væk fra overfladen. Plankton som fisken netop har spist ved overfladen, kommer ud som ekstramenter og lander i havdybet. På den måde spiller småfisk en ikke helt uvæsentlig rolle i det globale Co2 regnskab.