Da udsigterne for vinterens loddesæson stadig er usikre, har den islandske pelagiske flåde indledt 2025 med at fokusere på fiskeriet efter blåhvilling.
Forskningsskibet Árni Friðriksson og fiskefartøjerne Polar Ammassak, Heimaey og Barði er i øjeblikket i gang med en undersøgelse for at kortlægge loddeforekomster. Håbet er, at der kan findes nok lodde til, at der kan tildeles en kvote for denne sæson – selvom fiskeriet normalt ville være godt i gang på dette tidspunkt.
I stedet har flåden rettet deres opmærksomhed mod blåhvilling, og produktionen på Síldarvinnslan-fabrikken i Neskaupstaður er i fuld gang. Indtil videre er der blevet leveret omkring 7.500 tons blåhvilling fra fire fartøjer.
Barði leverede 1.560 tons, efterfulgt af Beitir med 1.530 tons. Søsterskibene Börkur og Vilhelm Thorsteinsson lossede henholdsvis 2.310 og 2.100 tons blåhvilling.
Skipperen på Barði, Theodór Haraldsson, forklarede, at deres tur varede ti dage- »Vi startede sydvest for Færøerne og havde en god start. Vi fangede 350 tons på et elleve timers slæb. Men så gik fiskeriet lidt i stå,« forklarende han og fortsatte, »Vi sejlede øst for Færøerne og forsøgte igen, men fangsterne var mindre her – omkring 200-250 tons på et 20 timers træk. Det ligner situationen fra sidste år, hvor fiskeriet først begyndte langsomt og siden steg i løbet af januar.«
Barði har nu skiftet fokus fra blåhvilling og har nu kalibreret deres sonarudstyr til lodde-undersøgelsen.
Ifølge produktionschef Hafthór Eiríksson fra Síldarvinnslan-fabrikken i Neskaupstaður har de pelagiske fartøjer leveret råmateriale af høj kvalitet. I en kommentar til dette, siger han, »Produktionen gik i gang med det samme og den kører godt. Udover produktionen er vi også ved at sende 2.100 tons fiskemel afsted, så vi har rigeligt at lave,« sluttede han.
Island: Den pelagiske flåde starter året med blåhvilling
- Dato: 17/01/2025
- kl. 13:00
- Kilde: FiskerForum.com
- Kategori: Fiskeri
- Tags: Blåhvilling
- Land: Island
Foto / Video:
FiskerForum.com
ANNONCER