Den islandske koncern Brim hf har netop indgået aftale om køb af aktier i det danske Polar Seafood Denmark A/S, fra private selskaber ejet af Helge Nielsen, Bent Norman Petersen og Louise Schov Petersen, gennem et nystiftet dansk holdingselskab der ejes 100 procent af Brim hf.
Købsprisen er oplyst til 245 mio. Dkr. Derudover har Brim hf. tegnet nye aktier i selskabet (PSD) for et beløb af 380 mio. Dkr. Den samlede købesum, som Brim skal betale, er således 625 mio. Dkr.
Efter gennemførelse af handlen, udgør Brim hf.s i Polar Seafood Danmark, 50 procent og de resterende aktier i selskabet ejes af Polar Seafood Greenland A/S. Aftalen er betinget af, sædvanlige betingelser for handler af denne art, en endelig godkendelse fra de relevante myndigheder.
Polar Seafood Denmark A/S er en salgsvirksomhed, forarbejdningsvirksomhed og eksportør af fisk og skaldyr fra havområderne i Nordatlanten. Den årlige omsætning var i 2021 3.792 mio. Dkr., med et resultat efter skat på 229 mio. Dkr.
Det islandske selskab Brim hf. er et børsnoteret selskab på Nasdaq i Island. Efter salget af aktier fratræder Helge Nielsen som adm. direktør i Polar Seafood Denmark A/S, og Henrik Leth, der har fungeret som bestyrelsesformand, afløser ham som selskabets nye adm. direktør.
Selv siger den tidligere bestyrelsesformand for Polar Seafood Danmark A/S, Henrik Leth. »Brim er den ideelle partner, og jeg ser frem til at udvikle vores samarbejde. Polar Seafood har et stærkt salgsnetværk, som vil supplere Brim’s netværk på glimrende vis, især i Sydøstasien. Vi er ligeværdige partnere, og vi deler de samme værdisæt og erfaringer. Vi er jævn-alderne, vi er jævn-byrdige i størrelse og vi har selvsamme holdninger til rigtig mange ting. Vi arbejder begge med fiskeri med egen trawlerflåde, forarbejdning ombord og på land og så salg. Det vil sige ansvarlighed og ordentlighed i den måde, hvorpå vi behandler personale, kunder og leverandører – og ordentlighed overfor den natur, som er grundlaget for vores eksistens,« udtaler Henrik Leth.
På tilsvarende vis udtaler Guðmundur Kristjánsson, som administrerende direktør for Brim hf., at
Polar Seafood Denmark A/S er en kendt virksomhed med en lang historie indenfor salg af fisk og skaldyr fra Nordatlanten. Virksomheden er bundsolid, og personalet har stor erfaring med at betjene de globale markeder for fisk og skaldyr. Så partnerskabet med Polar Seafood Denmark A/S er en positiv udvikling for begge og vil styrke vores salgsnetværk af fisk og skaldyr fra Nordatlanten.
Virksomhederne er meget ens og gør mange ting på samme måde, hvilket de skal fortsætte med.