Norge og Den Europæiske Union (EU) påstand om Island og Færøerne alene er ansvarlig for den nuværende overfiskning af makrelbestanden, får følgende bemærkninger med på vejen af Island.
Island skyder tilbage på Norge og EU, der ifølge Island, ensidigt har påstået sig berettiget til 90 procent af den samlede kvote af makrel, således der sammenlagt kun er 10 procent tilbage til Island , Færøerne og Rusland.
Island remser herunder nogle argumenter op for at makrelfiskeriet fra Island er som det er.
Fiskerierhvervet har været hjørnestenen i Islands økonomi i det sidste århundrede og været landets ansigt udadtil.
*Islandsk fiskeripolitik er internationalt anerkendt for at opretholde biodiversitet og bæredygtigt, når det drejser sig om udnyttelse af havets ressourcer.
*Den Islandske regering er forpligtiget til at beskytte sine økonomiske og miljømæssige interesser ved at drage omsorg for den islandske makrelbestand.
*Antallet af makrel har mangedoblet sig i Islands farvande i de seneste år, og har som sådan naturligvis en stor indvirkning på økosystemet.
*Island er en kyststat, og har ubestrideligt ret til at fiske makrel inden for dens eksklusive økonomiske zone i henhold til folkeretten.
*Den islandske politik på området, er at følge den videnskabelige rådgivning ICES om fangstmængde, hvilket er grunden til, at landet nu har tilbudt at reducere sin nuværende fangst og kvote, for at beskytte makrelbestanden i samarbejde med andre kyststater.
Alle kyststater har, som Island ser det, pligt til at samarbejde om bevarelse og forvaltning af bestanden og samtidig ansvaret for at finde løsninger på konflikter om fiskeri.
Makrel er en fiskebestand der i det nordøstlige Atlanterhav her et dynamisk migrations mønster, der omfatter EEZ zonerne i EU, Island, Norge, Færøerne og Grønland.
Der er stigende tegn på, at makrellen nu er til stede i Islands farvande hele året rundt. Forskerne mener, at dette markante skifte sker, fordi makrellen følger det varmere vand, der med klimaændringerne har bevæget sig længere mod nord.
Makrellen vokser betydeligt i de islandske farvande, med en anslået tilvækst på 43-55 procent i vægt i perioden hvor de søger føde. Dog kan den dramatiske stigning i udbredelsen og makrellens enorme appetit være til stor skade for andre fisk og havfugle, og har derfor stor indflydelse på havets økosystem som helhed.
For 2012 anbefalede ICES at fange i alt 639.000 tons makrel og ligesom i de foregående år, har alle kyststater fordelt deres kvoter ensidigt. EU og Norge besluttet sammen at tage mere end 90 procent af den samlede kvote, eller 578.000 tons, og forventede at alle andre lande ville nøjes med mindre end en 10 procent af kvoten, dvs. i alt kun 61.000 tons. Den islandske kvote i år er 145.000 tons, Færøerne kvoten er 148.000 tons, Rusland ventes at fange 62.000 tons og Grønland omkring 5.000 tons.
Islands højeste prioritet er at nå frem til en aftale med andre kyststater, der også har ret til at fange makrel inden for deres EEZ zone. Den islandske regering er villig til at tage de nødvendige skridt for at beskytte bestanden og sikre bæredygtighed til gavn for alle kyststater.
Kilde: Iceland Ministry of Industries and Innovation
FiskerForum.com