Der er udbredt sympati i de irske fiskersamfund for pro-Brexit kampagnen i England og mener ligefrem, at man bør danne en selvstændig forening af de Nordatlantiske lande, i det tilfælde England forlader EU, udtaler lederen af de »Irish Fish Produceres Organisation«.
Francis ODonnell fortæller videre til The Irish Times, at Irland har en af de største og biologisk fiske-rigeste farvande overhovedet i EU, men at der kun er afsat små 18 procent til irerne selv at fange. Derfor opfordre repræsentanten til at de Nordatlantiske lande, herunder Irland, Island og Norge, danner deres egen økonomiske union med Storbritannien, hvis de stemmer for at træde ud af EU sidst i denne måned.
»Virkningen af EU fælles fiskeripolitik har været meget alvorlig for de kystnære samfund på begge øer« uddyber Francis ODonnell videre, og at dette måske er den egentlige årsag til irernes stiltiende støtte til Brexit-protestbevægelsen i England, som er startet af en britisk fiskeskipper.
Kampagnen, der skal få briterne til at forlade EU, har til formål at fremhæve fordelene ved en genetablering af den gamle 200 sømil grænse. En sag der yderligere er blevet forstærket af en »Greenpeace« undersøgelse, der fandt at tre multinationale selskaber tilsammen ejer totredjedele af de engelske og walisiske fiskekvoter.
Det britiske fiskeriministerium har svaret tilbage med et forsvar, at britiske fiskere fortsat bør tilslutte sig EU, da EU er briternes største eksportmarked for fisk og skaldyr.
Adgangen til EU-markedet er tilsvarende kritisk for den irske flåde, men Francis ODonnell påpeger, at Irland bør spille på sin styrke, som potentiel leverandør af fisk og skaldyr, som kan imødekomme den stigende globale efterspørgsel, på markeder fra Sydamerika til Mellemøsten og over til Asien.
Makrel og rejer
»Irland kan blive en global og ledende aktør på market, hvis vi havde fuld adgang til de sidste 72 procent af fisk i vores egne farvande. Fisk som er tildelt andre EU-lande,« fortsætter ODonnell, »hvis Storbritannien stemmer for at forlade EU, vil den irske regering være nødt til at forhandle de bilaterale aftaler alligevel, for at sikre fortsat adgang til fiskeriet af makrel og rejer ud for den britiske sydkyst. Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og danne en økonomisk Union med kyststaterne. Dele de vandrende bestande af makrel – som man gør det på Island og i Norge. I øjeblikket er det de hollandske, franske og spanske fiskere, der har kvoterne, selvom det er en bestand, der overhovedet ikke kommer i nærheden af disse lande,« slutter ODonnell.
»Forlad EU« Brexit kampagnen fører i den seneste måling og spændingen om briterne vælger »in or out« spidser til, for måske følger Irland og Wales med. Fiskerne er ikke i tvivl.
Der stemmes i England den 23 juni 2016.