Den danske flodkrebs er i fare på grund af to invasive krebsearter, særligt signalkrebsen, der spreder den dødelige krebsepest. Signalkrebsen er resistent over for sygdommen, men den smitter vores hjemlige flodkrebs, som ikke kan overleve infektionen.
Signalkrebsen er mere aggressiv og tilpasset miljøet, hvilket gør den i stand til at udkonkurrere flodkrebsen. Den graver skjul i åbrinker og skaber erosion, hvilket skader vandmiljøet. Samtidig æder den store mængder af planter og påvirker dermed andre arter negativt.
Trods forsøg på at kontrollere bestanden med fiskeri viser erfaringer, at det kun kan forværre situationen. Mindre signalkrebs kan nemt overtage efter de større, der bliver fjernet, hvilket kan føre til yderligere spredning. Af den grund har Miljøstyrelsen ophævet tilladelsen til salg af levende signalkrebs, da det kan bidrage til spredning.
Den galiziske sumpkrebs er en mindre trussel, men den kan også udkonkurrere flodkrebsen. Sumpkrebsen er robust og klarer sig godt i dårlige miljøforhold, men flodkrebsen er bedre til at forsvare sit territorium. Heldigvis vurderes sumpkrebsen kun at have en lav påvirkning på økosystemet.
Konklusionen er klar: Vi kan ikke slippe af med de invasive krebs, men vi kan begrænse deres spredning ved at undgå transport og opdræt af dem. Hvis du fanger signalkrebs, skal de slås ihjel straks – og du må gerne spise dem!