Det bliver kaldt »Havets årti«, når FN i de kommende år fra 2020 til 2030 under overskriften »Decade of Ocean Science for Sustainable Development« – altså årtiet hvor fokus bliver sat på at gøre menneskers indflydelse på verdenshavne bæredygtig.
I den anledning har Københavns Universitet netop åbnet et nyt forskningscenter under navnet »Danish and Icelandic Ocean Research Center,« under ledelse af professor Katherine Richardson fra GLOBE Institute. Her vil der i det næste årti blive iværksat nye initiativer og forskning i måder hvormed man kan beskytte vores verdenshave, mod de forventede ni milliarder mennesker der vil være på Jorden i 2050.
Det nye Havforskningscenter på Københavns Universitet sigter mod at øge vores forståelse af samspillet mellem klima og økosystemer samt betydningen af klimarelaterede ændringer i havet for kultur og samfund i Island. Carlsberg Fonden bidrager med 25 millioner DKK, den islandske stat med 7 millioner DKK og det islandske forskningscenter »Rannís« med 5 millioner DKK.
Tilskuddet bruges hovedsageligt til rekruttering af unge talentfulde forskere, primært på postdoc-niveau. De vil spille en afgørende rolle i styrkelsen af samarbejdet mellem de danske og islandske forskere tilknyttet forskningscentret.
Det islandske samfund har altid været meget afhængig af havressourcer, der i øjeblikket er under hurtig ændring på grund af klimaændringer. Derfor er Island et ganske unikt laboratorium, der gør det muligt at kortlægge både historiske og moderne interaktioner mellem mennesker og klimaet