Kun et par gode stenkast fra Havnen i Glyngøre, etablerer MarineService Limfjorden sig i de tidligere fabrikshaller for Jamo højtalerfabrik og det nuværende iværksættermiljø JAMO-Huset.
Reparatør og montør David Sørensen fra det tidligere Flemmings Skibsservice Nykøbing Mors, får den daglige ledelse af firmaet MarineService Limfjorden. Firmaets primære opgave vil stadig være at servicerer og reparerer områdets fiske-, erhvervs- og fritidsfartøjer. Både når det gælder inden- og udenbordsmotorer samt andet smede- og reparationsarbejde på fartøjerne. ”Vi vil fortsætte den gode linje samt den gode service vores kunder altid har været vant til og jeg glæder mig til at vise vores nye lokaler frem,” fortæller David Sørensen til FiskerForum.
Det er en tidligere arbejdskollega og gammel Sallingbo til David Sørensen, Rune Behnk Eriksen, der nu med sit eget firma i ryggen, Behnk Engineering, etablere sig i de ca. 9000 m2 store fabrikshaller på Jamo grunden.
Sammen med David og sin broder Kåre vil Rune Behnk tilbyde områdets erhvervsfiskere og lystsejlere en hel pakke af servicemuligheder. Ønsker man udført reparationsarbejder på sin båd, tilbyder MarineService Limfjorden fremover pladearbejde i rustfri og aluminium samt i alm. stål, plus reparationsarbejder i plast og glasfiber. Ligeledes tilbydes pris optimering af alt maritimt, efter kundernes ønske. Med Rune`s erfaring indenfor produkt tekniske løsninger med CAD / CAM samt medarbejdernes faglige erfaring, tør Rune godt love at kunderne både vil være tilfredse med løsningen, men også med prisen.
JAMO-Huset vil ændre sig de næste par måneder indtil marts, hvor højtalerfabrikkens gamle højlager vil blive revet ned og gøre plads til en fuldt moderne bådhal med opbevaringskapacitet til 2 til 300 lystbåde og andet. Et eldorado for en lystsejler, der vil kunne arbejde på sin båd i hele opbevarings perioden og med adgang til alt i svejsere, højtryksrensere, slibe- og polermaskiner m.m. Der vil i det hele taget blive kræset op for de hårdtarbejdende fritidsfolk med opholdsrum og kaffestue samt mulighed for hjælp fra Marineservice Limfjordens egne folk, hvis dette behov måtte opstår.
Servicevognen fra MarineService Limfjorden vil med David Sørensen være den udfarende kraft, når fartøjer fra områdets havne akut har hjælp behov og ikke kan vente. Med det nye firmas kompetence og faglighed samt mobilitet, råder området igen over et velkvalificeret serviceværksted.
FiskerForum.com