Fiskeristyrelsen har modtaget forespørgsel om, hvorledes modtagere af industrifisk skal forholde sig, hvis fisken er fanget i lukkeperioderne i Østersøen. På baggrund heraf finder Fiskeristyrelsen det relevant, at informere bredt om reglerne, og om hvorledes disse vil blive håndteret af Fiskeri- kontrollen.
Reglerne er givet i forordningen for fiskerimuligheder i Østersøen for 2020, og vejledning til denne kan findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside på dette link
Med henblik på at få en fælles forståelse af reguleringen for Østersøen i 2020, herunder hvilke fiskerier der kan udøves i de fastsatte lukkeperioder, blev der afholdt et møde i BALTFISH kontrol-gruppen den 23. januar 2020, hvor Kommissionen og EFCA udover Østersølandene deltog. Der var enighed blandt et flertal af medlemslandene samt EFCA og Kommissionen om, at fiskerier, hvori der indgår torsk som bifangst, for eksempel fiskeri efter fladfisk, sild og brisling, ikke vil kunne udøves i lukkeperioderne.
Fiskeristyrelsen er efterfølgende via erhvervet orienteret om, at der forlyder at enkelte medlems-lande muligvis forventes at tillade et fiskeri efter pelagiske arter i lukkeperioden, og da der således muligvis kan forventes landinger fra disse landes fartøjer i Danmark i den kommende lukkeperiode i underområde 25 og 26 i den østlige Østersø gældende fra 1. maj til og med 31. august 2020, skal Fiskeristyrelsen hermed præcisere hvorledes reglerne vil blive håndteret, idet det samtidig henvises til at Kommissionen forventes at håndtere dette med det pågældende medlemsland:
Der er fastsat tre lukkeperioder i Østersøen, hvor det blandt andet ikke er tilladt at udøve fiskeri efter pelagiske arter med aktive redskaber:
1) ICESunderområde 22 og 23 (vestligØstersø):
– Februar-marts 2020
2) ICES underområde 24 (vestlig Østersø):
– Juni-juli 2020
3) ICES underområde 25 til 26 (østlig Østersø)
– Maj-august 2020
Da der i lukkeperioderne alene tillades fiskeri med fartøjer mindre end 12 meter der fisker med faststående redskaber, anses alt andet erhvervsmæssigt fiskeri for værende ulovligt i de nævnte lukkeperioder, hvilket vil blive håndhævet af Fiskeristyrelsen i overensstemmelse med forordning 2019/1838 for fiskerimuligheder i Østersøen i 2020.
Skulle ovenstående give anledning til yderligere spørgsmål kan Fiskeristyrelsen kontaktes på tlf. nr.: 7218 5600 eller mail@fiskeristyrelsen.dk.