Rederi-ejer John-Anker Hametner Larsen blev her ved årets slutning hædret med Thyborøn Havns initiativpris 2012.
Prisen er indstiftet af Thyborøn Havn for at påskønne særlige initiativer, som understøtter og udvikler erhvervslivet i og omkring Thyborøn Havn. Havnedirektør Jørgen Buhl sagde bla. Ved overrækkelsen,” John-Anker er en gæv repræsentant for det initiativ og den virkelyst, som kendetegner Thyborøn. Han er en dygtig og flittig fisker der altid er glad og imødekommende. Egenskaber der har gjort John-Anker til en god ambassadør for industrifiskeriet.”
Initiativ-prisen fra Thyborøn Havn består af et diplom og blomster samt en check på kr. 5000,00.
John-Anker Hametner Larsen har med trawlerne L227 Grethe Hviid, L229 Lykke Hametner, L228 Susanita og S229 Maria Hametner, bevist at selv i en krisetid kan man aktivt vælge at ville fiskeriet og ville fremtiden.
Fakta
Thyborøn Havns prisudvalg, som hvert år forestår udvælgelsen af en initiativrig person, består af Michael Madsen, Bent Bro, Freddy Andersen og Jørgen Buhl.
Kilde: Thyborøn Havn
FiskerForum.com