Formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen påpeger overfor Fiskeri Tidende, at fiskeriet i Kattegat, også får det svært i 2014.
Trods hårde forhandlinger og et rimeligt resultat ved forhandlingsbordet i Bruxelles, krøller billedet alligevel lidt, for specielt Kattegat området, hvor blandt andet tungekvoten skæres med 37 procent i 2014.
Ligeledes henviser Svend-Erik Andersen til den uændret TAC for torsken i Kattegat, som Danmarks Fiskeriforening ellers havde ønsket en TAC på 190 tons, men som i stedet endte på 100 tons.
Det problematiske i en meget lav bifangstkvote for torsk i Kattegat, er at fordelingen kun giver nogle få kasser torsk pr. fartøj, som igen gør udvekslingen af kvoter mellem fartøjerne til en administrativt nærmest umulig opgave, fortæller Svend-Erik Andersen videre til Fiskeri Tidende og pointerer samtidig, at bifangsten af torsk overvejende sker i forbindelse med det vigtige hummerfiskeri i Kattegat, hvor TAC’en næsten er uændret i forhold til i år.