Strammes kvotekoncentrationsreglerne i dansk fiskeri, vil det få vidtrækkende økonomiske konsekvenser, på både kort og langt sigt, for fiskeriet og for forarbejdningsindustrien på land.
Det syntes at være hovedkonklusionen på en rapport udfærdiget af Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet´s IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) på Landbrugs- og Fiskeristyrelsen´s anmodning om en fiskeriøkonomisk vurdering af »Ændringer af kvotekoncentrationsreglerne i dansk fiskeri – Økonomiske aspekter.
Du kan læse hele rapporten fra IFRO her
I rapporten står der blandt andet under punkt III og IV
III En stramning af reglerne for kvotekoncentrationen – kort sigt
På kort sigt vil en kvotebegrænsning betyde, at et fartøj får en reduktion i omsætning, svarende til reduktionen i fartøjets fangst af de forskellige arter ganget med prisen på disse arter. Det vil samtidigt betyde færre fiskedage, hvorfor omkostningerne vil blive reduceret med de variable omkostninger. Nedgangen i omsætningen er større end nedgangen i de variable omkostninger, mens de faste omkostninger er uændrede.
I det omfang, der er overskudskapacitet i dansk fiskeri inden for det område, hvor reglerne strammes mht. kvotekoncentrationen, vil hele eller dele af de ”frigjorte” kvoter kunne fanges af andre fartøjer, men disse fartøjer vil være mindre økonomisk effektive og måske også behøve at investere for at kunne fange disse ”frigjorte” kvoter. Derfor er der ingen tvivl om, at nettoresultatet af en stramning i kvotekoncentrationsreglerne vil være en reduktion af det økonomiske overskud for dansk fiskeri på kort sigt. I det omfang, der ikke er overskudskapacitet i dansk fiskeri, eller at det for de mindre økonomisk effektive fartøjer ikke er rentabelt at udnytte de nye muligheder, vil resultatet være et yderligere tab og en dårligere udnyttelse af de danske kvoter.
Alt andet lige er det vurderingen, at de største kortsigtede negative konsekvenser for dansk fiskeri vil opstå ved en stramning af kvotekoncentrationsreglerne inden for IOK-fiskeriet. Dette skyldes, at kun få fartøjer vil kunne overtage IOK ”frigjorte” kvoter, grundet blandt andet behovet for stor fangstkapacitet i disse fiskerier og afstanden til fiskepladserne.
Stramninger af kvotekoncentrationsreglerne vil desuden straks påvirke prisen på kvoteandele og prisen på kvoteleje. Det er uhyre vanskeligt at vurdere, hvor meget prisen på kvoteandele vil falde, da det afhænger både af, hvor meget reglerne for kvotekoncentrationen strammes og indfasningsreglerne. Forventninger til evt. kommende nye regler (kan gå begge veje) vil blive indlejret i den aktuelle kvotepris. Alt andet lige er det vurderingen, at de største effekter igen fås for IOK-kvoterne, da markedet for kvoterne her er ”tyndere”, da det er færre fartøjer, der vil kunne overtage IOK ”frigjorte” kvoter.
IV En stramning af reglerne for kvotekoncentrationen – langt sigt
På langt sigt vil en kvotebegrænsning betyde, at den nuværende struktur i fiskeriet vil skulle ændres for at passe til de nye rammer. Et fartøj, der i dag passer til kvoteandelen, vil ikke have den rette størrelse til de reducerede kvoter. Tilpasningen vil tage tid og betyde nye investeringer, men med samtidig salg eller ombygning af eksisterende fartøjer. Der vil således være to effekter, der vil påvirke økonomien i fiskeriet. Den økonomisk mindre effektive flåde, der på lang sigt vil erstatte den nuværende flåde, vil betyde et langsigtet samfundsøkonomisk tab.
Desuden vil der være tilpasningsomkostninger, idet eksisterende fartøjer vil have nogle faste omkostninger, der ikke kan dækkes ind ved salg af fartøjet, eller der vil være nogle investeringer, der skal afholdes for at tilpasse et fartøj til de nye rammer.
I det omfang, der på længere sigt er overskudskapacitet i dansk fiskeri inden for det område, hvor reglerne strammes mht. kvotekoncentrationen, vil hele eller dele af de ”frigjorte” kvoter kunne fanges af andre fartøjer, og i dette tilfælde vil nye investeringer ikke være nødvendige, men disse fartøjer vil være mindre økonomisk effektive og måske også behøve at investere for at kunne fange disse ”frigjorte” kvoter.
Derfor er der ingen tvivl om, at nettoresultatet af en stramning i kvotekoncentrationsreglerne også på lang sigt vil være et tab i økonomisk overskud for dansk fiskeri. I det omfang, de nye regler gør det urentabelt på længere sigt at udnytte kvoterne, vil resultatet være ikke blot et økonomisk tab, men også en mindre udnyttelse af de danske kvoter og dermed mindre tilførsler fra danske fartøjer til forarbejdningssektoren.
Alt andet lige er det vurderingen, at de største langsigtede negative konsekvenser for dansk fiskeri vil opstå ved en stramning af kvotekoncentrationsreglerne inden for IOK-fiskeriet. Dette skyldes, at dette fiskeri har de største stordriftsfordele.
Stramninger af kvotekoncentrationsreglerne vil også på længere sigt påvirke prisen på kvoteandele og prisen på kvoteleje. Det er uhyre vanskeligt at vurdere den tidsmæssige profil på prisen på kvoteandele, da det ud over forventninger også vil være påvirket af nye, ikke forudsete politiske initiativer mht. yderligere stramninger eller det modsatte af kvotekoncentrationsreglerne.
Det slås samtidig fast at »Et markedsorienteret reguleringssystem sikrer et effektivt fiskeri, løbende tilpasning af fangstkapaciteten til fangstmulighederne og en løbende stor udnyttelse af de kvoter, der stilles til rådighed for et fiskeri.«
Du kan læse Rigssrevisionernes beretning fra August 2017 her