I Norge vil man fiskeriet – I Danmark er det et »unødvendigt onde«, føler man

Det bliver helt udtalt, når man taler opstilling af havvindmølleparker i Norge kontra Danmark. I Norge sætter man fiskeriet og fiskene forrest og møllerne i anden række. Dvs. man smider ikke bare fiskerne ud af et område, i miljøets hellige navn og man sætter sig ordentligt ind i hvad, en udefra kommende, havvindmøllepark betyder af ændringer for ikke bare miljøet og biodiversiteten, men også hvilken indflydelse det har på fiskene og dens yngel. Man tager hensyn til de norske fiskere.

Mølleparker opføres overvejende i lavvandede områder, hvor fiskene normalt har deres gydepladser.

Danskerne vil ellers påstå, at netop forundersøgelser omkring opførelsen og etableringen af en havvindmøllepark er grundige, inden første mølle sættes op. Det er både med VVM redegørelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og miljørapporter m.m. sammenholdt med udførlige beskrivelser af de tekniske installationer som transformerplatforme og kabelstationer samt også lokalpolitiske tiltag, med kommuneplantillæg, miljøvurdering og Natura 2000 samt vurdering af andre beskyttede naturområder, og meget mere, så mener man at have belyst det meste og det hele, inden man går igang.

Men konsekvenser for fiskeriet underbygges ikke ordensligt i DK
I de fleste VVM opgørelser (havvindmølleparker), omtales konsekvenserne for fiskeriet som oftest med nogle enkelte korte afsnit. Eksempelvis med en efterfølgende konklusion, hvor man nævner at etablering og drift af en havmøllepark vil kunne påvirke fiskeriet i området. Det omfatter som regel forbud mod fiskeri og al uvedkommende sejlads indenfor området ved anlægsarbejdet. Uagtet det som regel drejer sig om gydebanker, der er helt vitale for fiskeriet og fiskerne. Fiskebanker der udgør det økonomiske fundament for lokale fiskere, der her udenfor gydeperioderne henter en ikke helt uvæsentlig indtjening. Men efter etableringen af en havvindmøllepark, er der restriktioner mod fiskeriet, hvor man ikke må fiske med trawl i området, et fiskeri der anvendes af en overvejende stor del af den danske fiskeflåde og som derfor rammes uforholdsvis hårdt, da fiskeriet ikke altid kan flyttes til andre havområder.

Ellers opgør man i disse VVM-rapporter fiskeriet i antal fiskefartøjer, og kan på den baggrund over en 10 års periode, tale om en nedadgående tendens, både hvad angår antal fiskefartøjer i de indre danske farvande, men også for vores væsentligste havområder Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Så virker påvirkningen for dansk fiskeri også af mindre betydning.

Men det kan ikke være mere forkert, for kigger man på landingerne over en ti års periode, så ligger den forholdsvis stabilt, med enkelte udsving. Hvilket vil sige, at trods nedgang i antal fartøjer, så er effektiviteten og landinger af både konsum og industrifisk steget generelt. I samme tiårs periode er værdien af Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter steget fra 18,3 mia. kr. i 2010 med næsten 10 mia. kr., til 27,7 mia. kr. i 2019. Danmark forarbejder også fisk udefra og det påvirker selvfølgelig også tallene, men størstedelen af den danske ilandbragte fisk, eksporteres. Hvilket betyder at hver eneste kvadratmeter havbund der fragår fiskeriet, mister man eksportindtægter til Danmark.

I Norge ser man anderledes kritisk på havvindmølleparkerne 

Selvom mølleparkerne til havs producerer klimavenlig energi, kan de også have utilsigtede og til dels også uforudsete virkninger på havmiljøet og fiskene. Derfor anbefaler norske havforskere, at man laver grundige undersøgelser af hav-udviklingen i mindst tre år, inden en havvindmøllepark etableres.

Anbefalingen fra Havforskerne kommer efter, at man ikke med den nuværende viden helt kan forudsige, om vindkraftværkets samlede effekt på havmiljøet vil være positiv eller negativ.

Dette er en af ​​konklusionerne i en ny rapport skrevet af en gruppe forskere ved det norske Havforskningsinstitut.

Forskerne har gennemgået den tilgængelige viden, der findes om miljøeffekterne af havvindmølleparker, og peger på flere huller i den viden man har. Disse bør lukkes, før der udvikles videre.

Foreslår en fælles standard
Den vigtigste konklusion er, at der bør foretages foreløbige undersøgelser på områder, hvor udviklingen er planlagt. En standardiseret protokol for miljøundersøgelser bør også udarbejdes.

»Det vil give et sammenligningsgrundlag for de forskellige områder, hvor sådanne faciliteter er planlagt, og give os viden til råds om åbning af flere områder i sidste ende,« siger den norske havforsker Karen de Jong.

Havforskeren påpeger, at sådanne protokoller findes i andre lande, der er kommet længere med havvind, f.eks. Tyskland, men skal tilpasses de norske forhold.

Fraråder udbygning af mølleparker i sårbare områder
Rapporten anbefaler blandt andet, at forundersøgelser i de relevante områder skal finde sted i mindst tre år for at tage højde for udsvingene i fiskebestande fra år til år. Områderne bør også overvåges under drift og efter nedlukning, og data bør gøres åbent tilgængelige.

Havforskeren Karen de Jong forklarer videre, »der er betydelig usikkerhed knyttet til omfanget af miljøeffekter fra havmølleparker. Derfor fraråder vi udviklingen i områder, der er særligt vigtige for visse arter, såsom gyde- og fødeområder,« siger Karen de Jong.

»Udvikling bør også undgås i særligt vigtige og sårbare områder, såsom områderne omkring Lofoten eller områder med særlige følsomme biodiversitet,« tilføjer hun.

Konsekvenser for det marine liv
Den norske rapport dokumenterer fra tidligere undersøgelser, at havvindmøller kan påvirke fisk, havpattedyr og havmiljøet generelt, både under opførelsen og mens de er i drift.

Påvirkningen kommer fra støj, elektromagnetiske signaler og strukturerne i de fysiske installationer.

»Mølle-strukturerne kan have positive effekter, såsom kunstige rev-effekter, hvor arter kan vokse op og finde føde og beskyttelse, men også negative påvirkninger, såsom at fremmede arter kan etablere sig. Støj og elektromagnetisme kan påvirke dyrene i området negativt ved at forstyrre vigtig adfærd som ved gydning,« forklarer de Jong.

Havforsker Karen de Jong har, sammen med en række andre forskere skrevet rapporten »Potensielle effekter av havvindanlegg på havmiljøet« et sammendrag kan læses her (norsk)

Det norske Havforskningsinstitut (HI)

• HI anbefaler, at der udarbejdes en standardiseret protokol for havvindmølleanlæg tilpasset norske forhold, som omfatter grundige forundersøgelser af områderne før udvikling, samt overvågning af både fysiske og biologiske ændringer under drift og efter nedlukning af anlæggene. På grund af store udsving i tætheden af ​​pelagiske arter skal forundersøgelserne finde sted i mindst tre år. Protokollen skal også beskrive, hvordan data skal gøres offentligt tilgængelige.
• HI fraråder vindkraftudvikling i områder, der er særligt vigtige for visse arter, f.eks. Gydeområder og trækruter for nuværende fiskebestande og for visse havpattedyrarter.
• HI fraråder vindkraftudvikling i særligt sårbare eller værdifulde områder.
• HI anbefaler, at der ved udstedelse af havvindlicenser stilles klare krav til fjernelse af konstruktionerne efter driftens afslutning.
• HI anbefaler brugen af ​​støjreducerende foranstaltninger såsom boblergardiner under udvikling, og at udviklingsarbejde undgås i gydeperioder for fisk, samt græsnings- og kasteperioder for havpattedyr, i og i nærheden af ​​områder, hvor dette gælder.
• HI anbefaler brug af materialer til fortøjning af flydende vindmøller, der larmer mindst muligt, når møllerne bevæger sig, det vil sige undgå ryk i ankerkæden m.m.
• HI anbefaler dataindsamling for at undersøge, i hvilket omfang vindkraftværker ændrer fysiske forhold som f.eks. nuværende strøm-mønstre m.m. Indsamlede data skal være åbent tilgængelige.
• HI anbefaler, at der foretages grundige forundersøgelser for at lave et opdateret overblik over arterne på indflydelses-områderne inden udvikling. Indsamlede data skal være åbent tilgængelige.
• HI anbefaler dataindsamling for at undersøge, i hvilket omfang vindkraftværker ændrer biologiske forhold som f.eks. artssammensætning og adfærd. Indsamlede data skal være åbent tilgængelige.

Den norske havforsker fra Havforskningsinstituttet Karen de Jong er ikke modstander af havvindmølleparker, for hun påpeger også, at havvindmølleparkerne producere klimavenlig energi, og at dette kan have en positiv effekt på mange marine arter ved at modvirke stigende havtemperaturer. Men man skal til bunds kende konsekvenserne af havvind for det marine miljø.